Om at være den introverte type

_65A5572Billedet er taget af fotograf Christian Radil.

Noget af det som kan irritere mig utrolig meget ved mig selv er, at jeg er introvert. Ved godt at der intet forkert i det er, og at vi alle er forskellige på hver vores måder. Men alligevel kan det at være introvert virkelig være en forhindring til tider.
Jeg var faktisk ikke klar over at jeg var introvert (og jeg kendte slet ikke til forskellen mellem at være introvert og ekstrovert), før jeg startede i mit nuværende job. Min chef fik mig en dag til at lave en persontypetest, som alle har lavet på mit job og som faktisk er utrolig smart, idet det siger rigtig meget om den måde en person er og reagere på.

Jeg var som bekendt introvert, hvilket gav en god forklaring, hvorfor jeg reagere på en bestemt måde til tider. Blandt andet når jeg er i en forsamling og ingen kender. I stedet for at være åben og gå hen og sige hej til nogle folk, mingle og netværke, har jeg mere lyst til at vende om på hælene og gå min vej, grave mig ned eller drikke en eller anden usynlig drink. Selv når jeg faktisk er et sted hvor der er andre jeg kender og at de taler sammen, så har jeg det faktisk også med at holde mig lidt på afsted – for hvad nu hvis de ikke ønsker at tale med andre eller man forstyrrer dem midt i en hyggelig/vigtig samtale.
Arh det er et problem – jeg ved godt at det er normalt at være introvert, men det har virkelig nogle dumme følger med sig somme tider.
Men en positiv ting er der da ved at være bekendt ved det, så har jeg nemlig mulighed for at arbejde med det.

Er I klar over hvilken persontype I er og har I også svært ved det nogle gange? Og hvordan takler I det? – kom endelig med jeres tanker :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

16 kommentarer

  1. Kristina K

    Lad vaere med at slaa dig selv oven i hovedet med den test. Det er ligesom at fokusere paa man VIl tabe fem kg, men faktisk kun er een selv det generer. Der er jo intet galt med at vaere introvert. Du er helt sikkert skøn som du er. Du maa proeve at arbejde med det hvis det generer dig, men det er jo op til dig om det er et stort problem, som du vil goere noget ud af.
    Jeg synes da ikke det er saerligt typisk introvert at have en modeblog og poste outfitbilleder osv. Det ville jeg f.eks aldrig kunne, saa jeg er vist haardere ramt end dig;-)

    • Jeg ser ikke testen som at slå mig oven i hovedet – mere helt omvendt. At alle mennesker er forskellige og at der er en årsag til, at vi reagere som vi gør :)
      Hihi ja det kan være at bloggen er min måde at komme lidt frem på?? :)

  2. Line - Infashionwebelieve

    Ligesom Kristina synes jeg endelig ikke, at du må bruge testen til at punke dig selv. Vi kan nogle gange have et behov for at putte alting i kasser til ingen verdens nytte. Hvis det er noget, der generer dig, skal du selvfølgelig arbejde med det, men ellers synes jeg bare du skal blive ved med at være dig selv. Du har i hvert fald aldrig slået mig som en introvert type, i de forsamlinger vi har mødt hinanden <3

  3. Charlotte / Mig og Basserne

    Jeg er også introvert og et af mine højeste ønsker er virkelig at lære at mingle og smalltalke. Jeg er altid så virkelig akavet når jeg skal det.Men omvendt har jeg også bare lært at acceptere at det er den måde jeg er på, så jeg slår ikke mig selv i hovedet de dage jeg bare ikke har lyst til at kæmpe for det :)

    • Charlotte / Mig og Basserne

      I øvrigt synes jeg det er fedt du er begyndt at åbne op for det mere personlige her på bloggen :)

      • Tak Charlotte(!!), det betyder rigtig meget at du skriver og ligger mærke til det. Har tænkt meget over det og må tilstå at der sker en del i mit liv i øjeblikket, som jeg har lyst til at dele med jer, samt at I og jeres kommentarer styrker rigtig meget – så det skal jeg jo bare tage brug af :)

    • Det er nemlig vigtigt at være bevidst om det, og vide hvad og hvis der er noget man skal arbejde med.
      Men ja mingle og smalltalke er klart noget af det som jeg gerne vil blive bedre til.

  4. Ej, er du introvert. Det havde jeg ikke troede. Jeg synes du er ret uadvendt :-) Vi kom da ret hurtigt ind på hinanden :-)

    jeg er ekstrovert i alle test jeg har taget, men det betyder ikke at jeg ikke nyder at være bare mig selv.

    En test siger kun noget om din tilstand lige nu og her. Den kan fortælle om noget helt andet et andet tidspunkt.

    • Den er hørt før :) – faktisk tror de fleste af mine veninder at jeg er meget ekstrovert.
      Men i en stor mængde, så har jeg det med at være utrolig genert.. :(

  5. Uhhh har altid haft det lidt strengt med personlighedstest/persontypetest. Egentlig mest fordi jeg ikke synes man kan proppe mennesker i kasser/typer på de måde. Vi rummer jo alle forskellige typer og sider.

    Anyways: i forhold til det introverte – det er du ikke ene om. Jeg er også introvert men tillægger mig ekstroverte træk selvom jeg allermest har lyst at gemme mig ovre i det ene hjørne eller flygte hjem hvor jeg behøver bekymre mig om hvad andre mennesker tænker og tror om mig.

    Du skal endelig ikke slå dig selv oven i hovedet med den test, det er igen mennesker trang til putte alting i kasser. Du har jo mange andre fede personlighedstræk. F.eks fik du lynhurtigt mig til at blive tryg ved hele situationen da vi mødres første gang :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.