Lækker cateringmad fra Rickys køkken

I sidste måned var jeg til 50 års fødselsdag hos min fars fætter. Min fars fætter, som vi også altid er hos 2 søndag i advent til julehygge. Min fars familie er uden tvivl noget af mit yndlings selskab (!) og fødselsdagen var bestemt ingen undtagelse. Udover det altid dejlige selskab, så var maden også helt vild utrolig lækker! Så lækker at jeg synes at det fortjener at blive nævnt.

Fødselaren havde bestilt mad fra Rickys køkken, hvilket både er en restaurant og catering. Når man bestiller catering fra Rickys køkken, kan man vælge, om man vil hente maden og selv stå for anretningen, eller man kan vælge at få en kok med ud, som vil stå i køkkenet mens man selv hygger sig med sit selskab og så ved man også, at selve anretningerne sidder lige i skabet.
Noget af det, som er kendetegnet ved Riskys køkken er, at de godt kan lide at eksperimentere med råvarer, som man ikke finder i et almindeligt køleskab. Mange af hans inspiration til retterne, har han fundet gennem egne rejser og oplevelser, hvilket gør hele madoplevelsen mere unik.

Til fødselsdagen, havde fødselaren valgt at catering var med kok, og det var sågar selve Ricky selv, der var mødt op og stod i køkkenet. Han havde også medbragt alle tallerknerne, så alt var anrettet i deres ånd :)
Vi var omkring 50 personer til fødselsdagen, hvilket ikke slog Ricky ud og han havde sågar overskud nok til, at jeg var oppe og tale med ham, mens han dekorerede desserten.
Da hver ret blev serveret, var Risky inde og fortælle hvad den bestod af – hvilket er noget som jeg synes er rigtig lækkert. – Og så må jeg tilstå, at det er nogle af de flottende anretninger jeg har oplevet – og nu synes jeg selv, at jeg har oplevet en del.

Selve maden bestod af 4 retter.
Forretten var en stor hvid asparges, som var lagt på rømø rejer, hvortil der var pocheret æggeblomme og estragon emulsion – en forret som var blandt nogle af de mest delikate, jeg længe har smagt.
Mellemretten stod på torsk, som var lagt i kokosmælk med citrongræs og lime, samt tørret okse i malto. Selve oksen trådte faktisk mere i karakter, end hvad jeg jeg først havde troet, men det fungerede virkelig godt med torsken.
Hovedretten var et lækkert stykke kalvemørbrad, hvortil der var en topping af andekebab og tomatskrald. Hertil var der en form for sauce/salat bestående af jordbær og jalapeño og en agurk med ærter. Selve mixet med jordbær og jalapeño, synes jeg i starten lød noget underligt, men det fungerede virkelig godt sammen og gav et rigtig godt twist i retten.
Desserten var den fineste anretning af vanilje is, lignende crumble hvortil der var en kugle rabarber mousse, kage og frugt alt dekoreret under en smukt smuk chokoladesnor.

Det hele var faktisk så lækkert, at jeg allerede om mandagen sagde til en kollega, at jeg havde fundet maden til hendes 40 års fødselsdag og til en anden kollega, at jeg havde fundet maden til deres sølvbryllup. Og mig selv.. ja jeg prøver at finde en god begrundelse til, selv af tage brug af Riskys køkken.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 Comments

  1. Tina KH

    Tillykke med din fars fætter :-)
    Og sikke meget lækkert bad der var på bordet.
    God dag til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *