Få lækker Shawarma fra Kadeaus Grillbar, Bobbabella i Tivoli Food Hall

Michelinrestauranten Kadeau, har åbnet street food grillbaren Bobbabella i Tivolis nye Food Hall. Kadeau som er kendt som en af Bornholms bedste restauranter – og et sted jeg virkelig gerne vil prøve(!) har formået at lave streetfood mad i den bedste smagsklasse.
Nu skal jeg være helt ærlig. Når det kommer til Shawarma, er det ikke noget jeg spiser ofte. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har spist en shawarma, før datoen stod på d 27. december sidste år. Det var første dag efter jul og en veninde og jeg aftale at mødes til frokost og netop besøge Bobbabella i Tivolis nye Food Hall af. Menukortet er ikke stort, man kan vælge mellem Shawarma og burger, med tilhørende fritter. Shawarma kan vælges som Veggi eller en blanding mellem lam og kylling og burger fås med og uden ost. Idet, at deres menukort er så smalt, gør at de har formået at gøre smagen helt i top.

Læs også: OliOli – Delicious Poke Bar Lunch in Copenhagen

Jeg selv valgte deres shawarma med en blanding af lam og kylling, herudover bliver den serveret med kabis, syltede rødløg og godt med persille – SÅ LÆKKERT!! Den var virkelig stor, men smagte så godt, at jeg spiste den hele. Min veninde bestilte deres Cheese Burger, hvilket også så god ud og skulle efter sigende også smage helt ideelt. Vi valgte begge at få fritter og sodavand med, da de kører en ‘menu’ til 100 kroner. Hvilket er en utrolig fin pris, for så velsmagende et måltid.
Og kan Bobbabella gøre det så godt, hvad kan Kadeau så ikke gøre? Drømmen om at besøge deres restaurant på Bornholm er i hvert fald vokset i den grad på mig!

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *