Pizza hos Mother i Kødbyen

Et sted jeg længe gerne har ville besøge, er pizza restauranten Mother i Kødbyen. Jeg har mange gange hørt virkelig godt om stedet, deres pizzaer, brunch og stemningen. Og særligt efter jeg besøgte Mother Wine, har min lyst kun været stigende.
Restaurant Mother er særligt kendt for deres surdejs pizzaer, der bliver lavet i brændeovn. Og sammenlignet med andre pizza restauranter, laver Mother en sundere og mere velsmagende pizzadej baseret på saltvand i stedet for det traditionelle salt og vand.
Grunden til, at de bruger saltvand er, at vores kroppen kender det og det er derfor nemmere for os at nedbryde maden. Dette har også den effekt, at dejen har et højt indhold af sunde mineraler og på den måde kommer råvarerne til sin ret.
Faktisk findes der rigtig mange fordele ved at bruge saltvand i ens madlavning. Det gør blandt andet at smagen og fordøjelsen er bedre, det kan være med til at regulere ens blodtryk, holder ens blodsukker ved lige, det kan være afgørende for at opretholde stærke knogler og så indeholder det ikke kemiske tilsætningsstoffer, som kan være skadelige for vores legeme. Alle nogle punkter som jeg synes er virkelig vigtige!

Mother har eksisteret siden 2010 og jeg besøgte endelig(!) stedet i forrige weekend sammen med en veninde. Vi kom kl. 18 og selvom det var lørdag, var der allerede godt besøgt og stemningen god. Det første vi mødte da vi kom ind af døren var deres åbne køkken, noget jeg synes er så hyggeligt! Det med, at man kan følge med i, hvad kokkene laver og man kan se ens mad blive dannet. Vi blev kort efter vist frem til vores bord og fik serveret lidt forskellige oliven til at starte med. Selve menukortet fristede med lækre Antipasti og Bruschette, men min veninde og jeg faldt dog hurtigt for deres pizzaer oversigt og for at prøve lidt forskelligt, valgte vi at bestille to forskellige pizzaer og dele dem. Vi valgte deres Zuccone, som er en pizza med mozzarella, courgette, oliven og røget laks, samt deres Vegetariana pizza, som er med tomat, mozzarella, sæsonbestemte grøntsager, frisk basilikum og balsamico. Begge til 140 kroner stykket. På begge pizzaer var toppingen så utrolig lækker og virkelig fint anrettet 😍👌🏻 Deres bund var også virkelig lækker og jeg syntes sagtens at kunne smage forskel mellem dem og dem man får fra pizzamanden. Dejen var dejlig blød og havde, ja sådan en saltvands agtig smag, på den gode måde og mættede dejligt.
Til dessert fik vi serveret deres Tiramisu og hertil Limoncello. Tiramisu har altid været en af mine foretrukkende desserter, så jeg var lidt spændt på om Mothers udgave kunne leve op til mine forventninger, men det må jeg i den grad sige at de gjorde! Deres creme var et lækkert tykt lag og smagen lige i øjet. Skal jeg være lidt ærgerlig over den, så var det at jeg delte den med min veninde og ikke havde den for mig selv ☺🙈 Men næste gang så skal jeg ikke dele og så skal deres 
Antipasti og Bruschette også prøves 😊🙌🏻

Læs også: Hyggelige Mother Wine

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.