Mine favoritter i Nice

Mine favoritter i Nice

Som inspiration fra Line og hendes Femten favoritter fra Paris, tænkte jeg, at jeg ville lave samme slags indlæg. Bare med mine favoritter over Nice og omegn 😊 Jeg har prøvet at holde det kort, da jeg syntes at der var mange hyggelige steder. 

  • Pipi Pizza i den gamle by. Det var nok favoritten af alle spisestederne, særligt hvis man tænker på det hyggelige. Det er egentlig ‘bare’ et take away sted, men man kunne hurtigt se, at det var de lokales fortrykkende. Så det skulle vi selvfølgelig også prøve 😊 Alle deres pizzaer kostede 7 euro og kunne kun bestilles som take away. Vi bestilte deres Provencale, der var en vegetar pizza. Vi tog den med ned til stranden sammen med en flaske rosé. Simpelthen så hyggeligt 😊
  • Saint Paul De Vence – En utrolig hyggelig by oppe i bjergene. Vi tog derop på vores sidste dag. Hvilket betød at vi hele tiden skulle være opmærksom på klokken, da vi skulle nå hjem og hente vores bagage og videre til lufthavnen. Men havde vi ikke haft tiden at tænke på, så var vi helt sikkert blevet der i nogle flere timer. Det er en lille by med små hyggelige gader og så er der utrolig meget kunst i alle mulige forskellige kategorier. Og så er der den smukkeste udsigt udover landskabet.
  • Cannes – Cannes kommer nok mest på favorit listen, grundet mine køb  😍 Det var en god (og også lidt dyr) dag 😊 Selve den klassiske røde løber, som alle kendisserne ses på under Cannes film festival, var under renovering, så den fik vi ikke at se. Men herudover var Cannes også virkelig hyggeligt by, med en smut udsigt. Og så findes der også en mindre statue af Kong Christian den 10. på Strand promenaden – hvilket jeg synes er lidt sejt 😊 og den hyggelige gamle Kirke by Notre-Dame de l´Espérance fra 1648.
  • Rosé – Frankrig er jo Rosé  land og de har det i spandevis! Og deres priser så simpelthen så billige(!) – særligt hvis vi sammenligner med de danske priser. Rosé er egentlig ret nyt for mig. Jeg har altid holdt mig til hvidvin og rødvin, men det er jo en fejl! Rosé er jo så lækkert! Og vi drak stort set ikke andet, på hele ferien – altså lige udover vand 😊
  • Bygningerne – Jeg elsker at stort set alle bygningerne i Nice og omegn er lyserøde eller lysegule med pastel grønne eller blå skodder foran vinduerne – Det er total pastel univers og ser så hyggeligt ud 😍
  • Udsigten – udsigten udover Nice fra Castle Hill er så utrolig smukt. Her kan man stå og se ind og hele Nice. Man har mulighed for både at gå op, men også tage elevatoren. Vi nåede at gøre begge dele og selve gåturen tog ikke meget mere end 8 minutter. Man skal dog være opmærksom på, at de lukker for portene kl. 20. Så det er desværre ikke en aften udflugtstur. Selvom det kunne være utrolig smukt at se udover Nice i aften lyset.

  • Is – Jeg har et princip om, at jeg skal have mindst en is om dagen (gerne to) når jeg er på ferie. Og misser jeg én den ene dag, ja så må jeg jo få to den næste dag 😊 I Nice og omegn har de rigtig mange lækre is steder og bare dem i sig selv, kunne jeg godt spise mig fattig i 😊 
Mine favoritter i Nice
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.