Restaurant Undici – Lækkert mad i hyggelig omgivelser på Christianshavn

En lørdag i starten af Oktober var en veninde og jeg ude og spise på Restaurant Undici på Christianshavn. Undici er italiensk restaurant som åbnede i juni måned og er allerede blevet godt populær. Særligt deres terrasse har været et godt fluepapir i de gode sommerdage ☺️

Min veinde og jeg havde reserveret bord kl. 20, men valgte at mødes kl. 19 for at nyde en aperol på terrassen inden. Da kl. blev 20 gik vi indenfor, hvor vi blev mødt af smil fra en tjener som viste os hen til vores bord. Selve indretningen hos Undici er utrolig hyggelig og i god nordisk stil og for enden har de en hel væk kun med vin ☺️

Deres menukort er virkelig lækkert og for at komme bedst rundt om det hele, valgte vi at bestille stort set det meste fra menukortet 🙈. Til at starte med, fik vi serveret noget brød og oliven olie. Det skulle være en særlig oliven olie og godt smagte den bestemt også. Jeg synes at den havde en mere kraftig smag, end hvad jeg er vant til, hvilket harmonerede rigtig godt.

Vi startede med deres antipasti, hvilket bestod af fem forskellige retter:
– Misti (Havtaske lever med noget ristet brød). Denne ret fik vi serveret på terrassen sammen med vores Aperol
– Friteret portobellosvampe
– Burrata m. figner og rucola (deres Burrata var simpelthen så lækker og dejlig cremet 😍)
– Puntarelle alla Romana – en salat lavet på en bestemt rucola sort (det ligner lidt asparges), fint hakkede sardiner (hvilket gav en god salt smag) og massere af ost på toppen.
– Sidste antipasti var noget svinekød af en art – Fandt ikke helt ud af det.. Men da jeg ikke selv spiser svinekød holdte jeg mig til salaten, hvilket også smagte rigtig fint.

Efter deres antipasti bevægede vi os over i pastaens verden, pasta som Undici laver hver dag. Pastaen er derfor helt frisk lavet ☺️ Vores første ret var deres Tortelli di stracchino, tomatconsommé. De smagte virkelig lækkert og der var godt med stracchino i. De blev serveret i en tomat suppe, tomater som vist var fra konserves og havde massere af smag.
Herefter fik vi Tagliolini al tartufo bianco d’alba. Det smagte så sindssygt godt og der var i den grad ikke sparet på den sorte trøffel 😍
Dernæst fik vi serveret Fettuccine med hvid trøffel – Heller ikke ser var der sparet på trøffel og igen en pasta ret som smagte noget så lækkert!

Efter pasta retterne kom vi til den ret, som jeg havde glædet mig aller mest til. Nemlig deres Saltet & friteret vesterhavstorsk Orzo alla puttanesca og vild fennikel. Nu er jeg rigtig glad for fisk og torsk er en af mine favoritter. Jeg havde derfor gemt en del af appetitten fra de foregående retter. Og Det var et gdot træk af mig. Torsken var tilberedt helt helt perfekt og smør agtig i kødet og var i den grad en af aftens bedste retter (sammen med alt trøffel, portobellosvampe og Burrata ☺️
Desserten var deres Crostata di pera. En pæretærte m. hasselnødder og mascarpone og hermed en god afslutnings ret på en rigtig dejlig aften.

Til hele aften drak vi en Unlitro 2017 Costa Toscana Rosso. En liter flaske men det passede nu helt fint ☺️ Og for at slutte det helt genialt af, så blev vi bud på lidt lokalt snaps fra Italien. Her holdte jeg mig dog til min rød vin☺️

Jeg kan i den grad skrive under på, at man hos Undici får utrolig lækker mad, i hyggelige omgivelser og med et utrolig hyggeligt personale☺️

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.