No. 2 – et dejligt gensyn

Noget af det jeg holder aller mest er, at gå ud og spise. Og særligt, når vi snakker om gode steder og med dejlige mennesker.

Et sted som jeg har besøgt tidligere er Restaurant No. 2, som jeg sidst besøgte, da vi fejrede en kollegas 60 års fødselsdag tilbage i 2015. Og et sted, som jeg den gang huskede, at jeg gerne ville besøge igen. Både indretningen, maden, betjening og hele stemningen hos No. 2 udgjorde en rigtig god oplevelse og noget som jeg gerne ville opleve på privat hånd også.

Men 4 år efter, havde jeg endnu ikke været af sted igen.. Ikke før i sidste måned, hvor jeg igen besøgte No. 2 og endnu engang sammen med mine kollegaer. Denne gang var det for at ‘fejre’ at en kollega gik på tidlig pension.

Vi kom kl. 14 og fik derfor serveret deres frokost menu. En menu som var helt ny og kun én dag gammel.
Vi havde på forhånd valgt at vi skulle have tre retter, hvilket passede ret godt, da retterne ikke er særlig store. Men har en perfekt størrelse, hvilket gør, at man efterfølgende hverken er sulten eller overmæt.

Før vi fik serveret retterne, blev der sat brød og smør på bordene. Frisk surdejsbrød som smagte helt vildt godt (!) og smørret var rørt op sammen med brunet smør. Hvilket gav det en cremet konsistens og brunlig farve. Det smagte sådan lidt karamel agtigt, hvis jeg skal prøve at beskrive det. Men på den gode måde☺️

Og så for I lige billeder af alle retterne igen ☺️

..

Til selve menuen havde vi mulighed for at vælge mellem to forskellige retter af både forret, hovedret og dessert.
Til forret stod valget mellem Tatar af jomfruhummer med æbler, kålblade og valnødder og Vaffel med røget taskekrabbe salat. Jeg valgte selv retten med jomfruhummer, hvilket smagte rigtig godt og kombinationen med kålblade og jomfruhummer er noget jeg skal prøve at lave en dag og så var der tilført de fineste små svampe.
Andre af mine kollegaer valgte retten med røget taskekrabbe. Jeg lytter mig til, at det også smagte godt, men at vaflen var et lidt underligt valgt og en blinis eller noget i den dur, havde været mere egnet.
Af vin til forretten valgte vi alle en tysk Riesling fra 2017 Basserman-Jordan – Pfalz. Den var lige til den søde side for mit vedkommende, men de andre kunne lide den og det var det vigtigste ☺️

Jeg er utrolig glad for sorbet is og gulerodssorbet, var noget jeg aldrig tidligere havde hørt om

Hovedretten stod mellem Oksefilet med glaskål, brændte løg og pebersauce med marv og Stegt havtaske med gulerødder og skummet kamille blanquette. Nu er jeg jo stor fiske spiser, så valget af hovedret for mit vedkommende var ikke spor svært. Det blev havtaske og den var virkelig god og så smuk en ret.  Og retten smagte helt fantastisk! 🥰. De andres hovedret så nu også god ud, særligt de brændte løg. De måtte gerne have været på min tallerken også 🙈
Til hovedretten blev der bestilt rødvin. Nu er jeg stor rødvins fan, så jeg hoppede med på den italienske 2015 Rosso di Montalcino – Az. Agr. Lisini – Riserva fra Toscana, selvom den måske ikke passede helt så godt til havtaske. Men den var god! 👌🏻

Til dessert valgte jeg deres Gulerodssorbet med friskost creme og gulerodskage. Jeg er utrolig glad for sorbet is og gulerodssorbet, var noget jeg aldrig tidligere havde hørt om. Så det måtte prøves og den smagte ligesom de forrige retter også rigtig godt og gulerods smagen trængte godt igennem, hvilket var noget jeg var lidt nysgerrig om forinden. Det andet valg af dessert var Chokoladeis med Karl Johan karamel og dehydreret chokolade. Jeg ved ikke helt hvordan den dehydrerede chokolade kom i spil, men mine kollegaer spise desserten med største fornøjelse☺️
Af drikkelse til desserten, stod valget mellem dessertvin og kaffe. Nu er jeg slet ikke dessertvins drikker… men dessertvinen vandt hurtigt over kaffen ☺️ – Hvem ved.. Måske jeg ville kunne lige det?🤔. Dessertvinen som jeg fik serveret, var én som passede til gulerodssorbeten, men dog alt for sød til min smag.. De af mine kollegaer som havde valgt desserten med chokoladeis fik til gengæld serveret sherry. En sherry, som jeg endte med at sende lange blikke 😁. Den havde nok været mere mig.

.

For at slutte hele aften af, bestilte vi en californisk flaske Zenfandel Turley Wine Cellars fra 2015. En rigtig ‘Ida vin’ som smagte helt fantastisk 🥰. Den havde en perfekt smag og fylde og var et rigtig godt ‘prikken over iét’ på en god dag og et rigtig godt måltid hos No. 2.

De tre retter kostede 325 kroner pr. person, samt vand ad libitum for 20 kroner og så skal vinen oveni. Og alt i alt var det den bedste frokost jeg har fået længe og jeg vil sådan ønske, at jeg snart skal ligge vejen forbi No. 2 igen. Der behøver i hvert fald ikke at gå 4 år som sidst 😉

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.