En perfekt tirsdag aften på Restaurant Vingaarden

/// Indlægget er lavet i samarbejde med Restaurant Vingaarden ///

I tirsdags i sidste uge, havde jeg inviteret min mor, på den nyåbnede Restaurant Vingaarden, som ligger lige ved Nikolajs Kirke, i indre København. En restaurant, som har samme ejer som både Maven og min yndlings fiske restaurant Krogs.

Restaurant Vingaarden åbnede i sommers og har derfor kun nogle få måneder på bagen. Deres ønske er, at bringe det bedste fra Italien ind i hjertet af København. Menukortet er enkelt og minimalistisk og råvarerne i høj kvalitet. På menukortet bliver man fristet med gourmetpizzaer, frisk pasta, samt et lækkert udvalg af klassiske og moderne antipasti. Alt maden er hjemmelavet på selve dagen – selv pastaen står de og laver selv 😍

Lokalerne var i 1960érne et samlingspunkt for jazz generationen. Min mor var der selv som ung, så det var sjovt at opleve, at hun blev helt nostalgisk og kom tilbage til gamle dage, hvor hun som ung havde brugt mange timer i samme lokaler med jazz spillende ud af højtalerne 😊 Og høre om små historier fra hendes ungdomstid 😊
Restaurant Vingaarden har også prøvet at vedligeholde den samme atmosfære. Dette gælder både indretningen som er hyggelig og i højtalerne spilles der jazz, hvilket giver den hyggeligste stemning 😊

Lokalerne var i 1960érne et samlingspunkt for jazz generationen

Vi blev præsenteret for deres 7 rettes tasting menu, hvilket bestod af 4 Antipasti, Primo, Pizza og Dolce. Dette blev serveret over 5 omgange.

Første servering var Caprese, Focaccia bianca og Carpaccio. Capresen var utrolig lækker og frisk, Carpaccioen perfekt tyndt skåret og Focaccia bianca var sprød og krydret med rosmarin, hvilket er en af mine favorit urter 😋

Anden servering bestod af Bruschetta og Formaggi misti. Bruschetta med tomat blandet med hvidløg og basilikum. Det havde en rigtig god konsistens, samt en god krydring af basilikum. Det var ikke svært at smage, at tomaterne var helt friske, hvilket i den grad kom til udtryk. Formaggi misti bestod af tre oste, Provolone Manda, Gorgonzola og Tallegio. Hertil var der fignekompot, honningnødder, ferskner og grissini. Nu er jeg jo lidt glad for ost, da det var den perfekte antipasti 😍. Både Provolone Manda og Tallegio er ikke nogle jeg kendte på forhånd, men bestemt ikke sidste gang, at jeg støder på dem.

Tredje ret var pasta, hvilket var Pappardelle al ragou, dagens pasta. Det er en form for bolognese, den er bare mindre sovset. Udover den friske og hjemmelavet pasta, bestod den af en kødsovs lavet på oksekød med gulerødder, skalotteløg og friske tomater og hertil pyntet med parmesan og basilikum. 

En virkelig god pizza! Bunden var tynd og sprød, hvilket jeg godt kan lide og der var en perfekt mængde fyld

Fjerde ret (og nok også den, som jeg havde glædet mig mest til, var deres pizza 🙈. Aftens pizza var deres Funghi e funghi, hvilket er en pizza med svampe, mortadella og oliven. Da jeg ikke spiser svinekød, var de dog søde at skifte mortadellaen ud med aubergine. Så vi endte med en kombination af deres Funghi e funghi og Melanzana. En virkelig god pizza! Bunden var tynd og sprød, hvilket jeg godt kan lide og der var en perfekt mængde fyld. 👌🏻 Og sammensætningen passede rigtig godt, så den må gerne komme på menukortet – måske den kunne kaldes Idas special 😉

Sidste og femte ret var desserten, en Panna Cotta med solbærgelé og chokoladecrumble. Jeg har aldrig rigtig været til den søde tand og mætheden var også begyndt at sætte sig, men den skulle selvfølgelig smages.  Den har en dejlig smag af vanilje og så kunne jeg godt lide, at de havde pyntet den med solbærgeléen for at give den lidt friskhed.

Under alle retterne drak vi to glas vin hver. Tjeneren var sød at anbefale deres Pinot Nero, hvilket er en tør rødvin kombineret med en sødme fra røde bær. En vin som passede godt til alle retterne og ikke virkede tung.

Så alt i alt en rigtig hyggelig tirsdag aften, med god mad, venlig og behagelig betjening og en mor som kom tilbage til ungdommen 😊 og et sted, som jeg helt bestemt vender tilbage til!

Så er man på udkig efter en lækker menu, eller blot har lyst til en lækker gourmet pizza, så er Restaurant Vingaarden virkelig et besøg værd! Der kan bookes bord lige her.
Og som ekstra bonus, så kan deres pizzaer også bestilles to go 🥰

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Mums, det ser ud til at have været en dejlig aften :-) Jeg elsker bare italiensk mad og glæder mig nu endnu mere til at skulle på italiensk restaurant om små to uger Kender slet ikke Restaurant Vingaarden, men det er da et besøg værd :-)

    • Det var så hyggeligt :) Italiens mad er også lækkert og deres pizza var SÅ god! :)
      Hvis du vil forbi Vingaarden en dag, så gør jeg dig gerne med selskab :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.