Ballonjakken fra Petiteknit – min første strikkede trøje

Ballonjakke Petiteknit strik Jeg er stolt – faktisk mega stolt(!) hvis jeg må sige det(?), over mit seneste strikke projekt. Jeg har nemlig strikket min første trøje – Ballonjakken, designet af dygtige Petiteknit

Jeg har længe godt kunne tænke mig at strikke noget til mig selv og ikke blot et tæppe eller en karklud. Men noget som jeg kan bruge til hver dag. Men jeg må tilstå, at jeg hele tiden har tænkt ‘Så dygtig er jeg ikke, at jeg kan finde ud af at strikke en trøje‘. Men med den tanke kommer man jo aldrig nogle vegne. Så jeg tog endelig (langt om længe) mig selv i nakken og købte opskriften på Ballonjakken, som jeg synes er utrolig sød. Og en, som vil være perfekt at putte sig ind i – både om vinteren, men også på de kolde sommeraftner.

Og når der er købt opskrift, så skal der jo også købes garn. Jeg google lidt og endte med at købe garn hos Knitgarden.dk. Da jeg gerne ville have lidt farve, endte eg med at vælge Peruvian Highland Wool (farve: 334Light Blush)  og Tilia (farve: 321 Sakura), begge fra producenten Filcolana, hvilket er samme garn min Stockholmshue også er fra og som Petiteknit bruger i opskriften.

Læs også: Stockholmshuen fra Petiteknit

Selve trøjen er egentlig okay nem at lave. Så er man nybegynder inden for strik, så vil jeg gerne vurdere, at man kan være med. Opskriften består af retstrik, stor set hele opskriften igennem, lige bortset for kanterne som er i rib. Petiteknit kategoriserer den også som en sværhedsgrad ★ ★  (2 ud af 5), hvilket betyder, at den er egnet til let øvede. Hvilket jeg vil sige passer meget godt. Det tog mig en lille måned at lave min og hver gang jeg har haft den på (hvilket er ofte..), så har den fået fine kommentarer med på vejen 🥰

Så er du på ud udkig efter en rar, varm og behagelig hjemmestrikket trøje, så kan jeg kun anbefale, at tage et kig på Ballonjakken. Jeg er selv utrolig glad for min og har haft den på næsten hver dag siden, at jeg blev færdig.

I kan finde opskriften på Ballonjakken her 😊

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.