Frokost på Restaurant Hansens Cáfe i Hornbæk

Frokost på Restaurant Hansens Cáfe Hornbæk

Et lille indlæg, fra min første sommerferiedag i år. Min første ferie dag, som var helt perfekt og den bedste måde, jeg kunne starte ferien på 😊. Dagen bestod nemlig af en endags tur, op nord på. Destinationen var Hornbæk, hvor en kammerat og jeg tænkte at det kunne være hyggeligt med en lille road trip til. Og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste har været oppe langs den smukke natur op nordpå.

Vi tog af sted fra København ved en 12 tiden. Og i bil, så tog det ikke meget mere end små 45 minutter, via på motorvejen. Vi ankom til Hornbæk lige ved frokost tid, og da sulten havde meldt sig, fandt hurtigt frem til Restaurant Hansens Café – Hvilket holdt til i Hornbæks ældste hus. Et spisested, som holder til i det hyggeligste lille bondehus, som vender ud mod vejen, som fører ned mod havnen. Foran huset er der en hyggelig lille gårdhave, hvilket var fyldt af mennesker. Heldigvis var der et enkelt bord ledigt, som vi fik tilbudt. Men det var vist ren held, da man normalt altid skal bestille bord, for at være 100 % sikker, hvis man vil have en plads.

Frokost på Restaurant Hansens Cáfe Hornbæk

Vi slog os ned i forhaven, hvor vi var omringet af sol og god menneske stemning og stedet oser af den bedste danske sommer ☀️ Det samme gjorde menukortet. Det fristede blandt andet med retter som sommersild, Krabbesalat, Pandestegt rødspættefilet, Fiskefrikadeller, Moulesmariniére, dampede hvide asparges og meget andet 😊

Jeg valgte selv svært ved at vælge mellem deres hvide asparges og krabbesalat. Valget endte på de dampede hvide asparges, hvilket blev serveret med håndpillede rejer og krydderurtesauce og pyntet med lidt salat og citron. Min kammerat havde lige så svært ved at vælge som jeg havde😂, men han endte med deres pandestegt rødspættefilet, hvortil der var hjemmelavet remoulade og pyntet med citron og urter. Til min ret, drak jeg et glas Chardonnay og min kammerat tog en Tuborg Classic.

De hvide asparges var perfekt tilberedt og dejlig lune. De smagte utrolig godt og rejerne, samt krydderurtesauce var perfekt tilbehør hertil. Dog kunne jeg godt savne lidt brød. Min kammerats rødspættefilet så virkelig også god ud! Og efter hans ord at bedømme, så smagte det også virkelig godt 😊

Dog var portionerne lidt små og vi spurgte efter menukortet igen, men det glemte tjeneren vist. Så vi endte med at sidde lidt forgæves i en god rum tid. Men der var god run på stedet, så tjenerne havde nok mere fokus på de nye gæster. Og vi endte derfor med at forlade stedet, i en lidt lettere sulten stemning.

Men mangler I et hyggeligt sted, hvor der serveret god frokost (i ikke de største potioner), så kan jeg kun anbefale at tage vejen til Hornbæk og besøge Restaurant Hansens Café. Men husk at reserver bord!😉Er I der om aften, så kan jeg også anbefale at besøge Det Fedtede Hjørne – En slags Street Food. Der ser virkelig hyggeligt ud og så er der live musik om aften 😊

Generelt er der jo så hyggeligt i Hornbæk! Det er så synd, at jeg ikke er der noget mere. Så lang tid tager der jo ikke at komme der op og jeg kan godt mærke, at jeg bliver draget meget mere af, at være ved vandet. Det er som om, at jeg finder en indre ro i mig selv.

Adresse:
Restaurant Hansens Café
Havnevej 19
3100 Hornbæk

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.