Restaurant Le Caprice – En mindre succes…

Restaurant Le Caprice – En mindre succes…

Tilbage i starten af juni måned (grundlovsdag, for at være helt præcis 😊), var jeg ude og spise på Restaurant Le Caprice. En restuarant, som ligger på Nansensgade i København. Deres menukort består af få simple retter, hvilket jeg godt kan lide. Det er nemt og overskueligt og betyder (oftest) at kokken er fern i retterne. Selve restauranten er hyggeligt indrettet med dug på bordet. Dog kan du finde forskellige glas og service ved samme bord, samt skår i tallerknerne.. 

Og nu lidt om mit besøg, som ikke var helt så godt, som håbet.. 😞

Det var min mors fødselsdag og hun havde inviteret vores lille familie på middag. Restauranten er hyggelig indrettet i den italienske stil med dug på bordene og italiensk musik i højtaleren.

Restaurant Le Caprice er placeret på et hjørne. Da vi kom, så det ud til, at solen ville tikke frem mellem nogle af bygningerne. Så vi spurgte, om vi måtte sidde udendøre, hvilket vi fik lov til. Men inden vi nåede at bestille både vådt og tørt, fandt vi frem til, at det måske var klogere at sidde indendøre, da solen nok ikke ville vise sig fra sin gode side den aften. Så vi bestemte os derfor for, at høre om vi måtte rykke indendøre i stedet for. Dette passede ikke tjeneren synderligt godt og han op til flere gange, fortalte os, at vi stressede ham.. Også selvom vi blot sad stille og ventede på hans betjening, hvilket ikke ligefrem var den hurtigste..

Jeg ved ærlig talt ikke, om han mente det i sjov, at vi stressede ham? Men hans attitude og udtryk var ikke ligefrem varmt eller behageligt. Og der var ikke mange smil at finde på hans læber. – skal jeg være helt ærlig, så var det faktisk ret ubehageligt! Jeg havde mest af alt, lyst til at rejse mig og gå min vej. Men da min mor havde set frem til dagen, bed jeg selvfølgelig det hele i mig og lod det blive ved mine egne tanker, men det satte en dæmper på stemingen.

I løbet af aften blev restauranten godt fyldt og det virkede til, at det var mange lokale og venner af ejeren. Noget som gav en rigtig god stemning. Men ligesom alle bordene var taget, gik strømmen i hele lokalet.. Hvilket kom til at være i godt 20-30 miniutter, inden strømmen kom igen.. Og her havde vi endnu ikke fået bestilt vores mad.. Til gengælg havde vi fået serveret noget lunkent postevand og da vi spurgte efter noget koldt, kom der igen en stresset bemærkning fra tjeneren.

Lang om længe kom maden.
Til forret, fik min mor og jeg Hvide asparges med Nordsø rejer og citronmayo, og det hele så utrolig lækkert ud. Desværre var den hvide asparges helt kold.. Rejerne var dog lækre og det samme var deres citronmayo. Men sådan en lækker hvid asparges.. den skal nu ikke være iskold i min verden.

Min far fik deres Oksetatatar, jordskokkechips, sennep dressing. Hvilket skulle være ganske udemærket.
Til forretten valgte vi at dele en hvidvin, hvilket var tilpas til alle retter 😊

Til hovedret fik min mor og jeg deres Torsk, med Muslinger og fennikel. Det var et lækkert og godt tilberedt stykke torsk, med massere af smag 😊 Jeg havde endda tilladt mig at spørge, om jeg kunne få svampe til min hovedret – tilstår at jeg har en stor kærlighed for svampe. Og det kunne jeg heldigvis godt. Og svampene smagte virkelig godt (!) og de supplerede torsken rigtig fint, hvilket fik mit lille svampe hjerte til at hoppe nogle små ekstra hop 😊
Min far valgte tilgengæld deres
Oksemørbrad, blomkålpure, svampe, pebersauce. Hvilket vist også skulle være ganske ok. Min far ønskede tilgengæld rødvin til hovedretten og i stedet for at få et nyt glas, serverede tjeneren rødvinen lige oven i den sjat hvidvin, som min far havde tilbage i glasset… 🤦🏼‍♀️🙄

Restaurant Le Caprice – En mindre succes…Til dessert, valgte min mor og far, begge deres Chokoladetærte, Hindbær, sorbet. Men kort efter, kom tjeneren tilbage og fortalte at de ikke have deres Chokoladetærte denne aften. Mine forældre valgte derfor deres Rabarber gratin, med vaniljeis i stedetfor og jeg valgte deres Oste tallerken. En oste tallerken, som bestod af to forskellige oste. Den ene var en to delt ost, hvor den ene halvdel var lavet om morgen og den anden om anden. Ret skæg ide, synes jeg. Jeg måtte dog spørger til, om jeg måtte få noget brød til osten, hvilket der ikke blev til at starte med.

Nu vil jeg ikke betegne mine forældre og jeg, som dårlige kunder. Om tjeneren/ejeren havde en dårlig dag, ved jeg ikke. Og som I nok kan fornemme, så var min oplevelse på Restaurant Le Caprice er ikke ligefrem en succes historie, som jeg har lyst til at sende mange tanker.. Men er man på udkig efter en billig omgang mad, så kan man sagtens ligge vejen forbi. Vinen var i hvert fald god og det samme var svampene 😊 – De var perfekt tilberedte – den ros skal de have 😊

Men alt i alt, så kan jeg nok ikke give Restaurant Le Caprice meget mere end 2 stjerner. En for vinen og en for svampene. Jeg kan også godt give 2 for svampene og en fra maden, men så vil betjeningen trække to ned og så er vi lige kvit.. Men kort så er det godt til prisen og beliggenheden er også god.

Stjerner – to ud af 6.

⭐️⭐️

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.