Et lille kig ind i spisestuen i Frederiksberg reden

Et lille kig ind i spisestuen i Frederiksberg reden

Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har fået vist et rigtigt billede af min spisestue..? En kæmpe skam, da det jo er et af lejlighedens mest brugte rum. Eller det bruges i tide og utide, men selvfølgelig meget, da det er her, jeg spiser de fleste af dagens måltider. 

Da jeg flyttede ind, så var det et af de rum, som kom hurtigst på plads. Dette skyldes selvfølgelig, at det er nemt at indrette. Der skal være et spisebord og nogle spisebordsstole. Det er jo det, som en spisestue bør have ☺️ Jeg har dog tilføjet et vitrineskab, hvor mine tallerkner og nogle af mine glas kan opmagasineres i. Glassene er nogle, som jeg har arvet af mine bedsteforældre, samt nogle mega fede (!) Hendricks gin glas. Så det er dejligt at jeg kan have dem stående fremme og nyder at kunne kigge på dem ☺️

Noget af det, som jeg dog havde svært ved at finde, var en lampe til over spisebordet. Der gik faktisk også en lille rum tid, før jeg fandt den helt rette. Men efter en længere søgning, faldt jeg over Hays flotte George Nelson model. Den mest smukke og helt perfekte lampe jeg kunne tænke mig til. Den hænger så flot over mit Hay spisebord og passer perfekt ind i hele rummet. Herudover har den også en rigtig god belysning, som hverken er for skarp eller svag. 

Skal jeg dog nævne noget med rummet, som jeg er ked af, nu her (godt et år) efter at jeg er flyttet ind, så er det den blå farve på væggene. Skulle jeg male i dag, så havde jeg nok mere valgt en nude/ beige farve. Men heldigvis er det en nem ting at skifte ☺️

Så her er spisestuen i Frederiksberg reden. Bedre sent end aldrig ☺️

Et lille kig ind i spisestuen i Frederiksberg reden
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.