Sidste aften og måltid i 2020

Sidste aften og måltid i 2020

Først og fremmest,RIGTIG GODT NYTÅR 🎆 Jeg håber at I alle, havde en god nytårs aften og er kommet godt ind i 2021 🥳

Som skrevet her, så holdte jeg nytår sammen med ni andre og det er det bedste selskab. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre måde, at afslutte 2020 på 💕. Vi havde sørget for, at lave corina regler til selve aften og skulle blandt andet spritte af, hver 20. minut (vi havde sat et ur til at ringe ☺️ ). Spritte, når vi gik på toilettet, skiftede musik på anlæggget og hjalp til i køkkenet. Bare for at nævne nogle få ting.

Corona sat til side, så var det en utrolig hyggelig aften. En aften, som jeg virkelig havde set frem til og behov for. En aften,som er lidt mere festlig end normalt, spise god mad, drikke god vin, grine og hygge sig. Og alt dette blev opfyldt til fulde!

Vi havde uddeligeret rollerne således, at en af mændene stod i køkkenet – eller det valgte han faktisk selv👨🏼‍🍳 Hvilket for mig, passede godt. Jeg skulle næppe ødelægge menuen 🙈 Og jeg kan kun sige, at det gjorde han virkel godt! Maden var i den grad til UG og mere til! Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har fået så godt, lækkert og velsmagte retter 😋 – Dog endte det faktisk med, at jeg hjalp til i køkkenet, da jeg fik det helt dårligt med, at han skulle stå der ude helt alene, mens vi andre ‘bare’ sad og snakkede og ‘ventede’ på næste ret.

Selve menuen startede da vores Kongelige Højhed, Dronning Magrethe holdte sin nytårstale. Her fik vi serveret Sashimin med laks og tun, samt kaviar. Det var første gang, jeg smagte ægte kaviar og skal jeg være helt ærlig, så var det ret lækkert og jeg følte, at jeg fik en lille smag af luksus livet ☺️
Vi havde alle vores egen drikkevarer med, så jeg nød et glad Chateau Tanunda Blanc De Blanc 2009.

Vores forret, hvilket for mig også var aftens absolut bedste ret, var hummerbisque. Den smagte helt helt fantastisk og havde så meget smag i sig. Den var lavet helt fra bunden og blev serveret med jomfruhummer, kammuslinger, store tiger rejer og blåmuslinger 😍
Det bev nydt med et glad Chablis Marguerite Carillon 2019.

Hovedretten var store stykker Wagyu, hvilket er noget af det dyreste kød man kan købe. 1 kilo koster omkring 1.000 kroner 😳. Det blev serveret med en form for pommes anna med stegte svampe, bearnaise med trøffel og trøffel ovenpå. Nu er jeg normalt ikke den største kødspiser, men kødet var simpelthen så mørt og lækkert, så det røg nemt ned ☺️ Svampene havde jeg stået for og da jeg er utrolig glad for svampe, så var jeg også her, stor fan. Og at det hele lige blev toppet med frisk trøffel.. Her stopper jeg for ord. Det var så SÅ godt! 😍
Og så passede det perfekt med min Cadis Amarone Della Valpolicella 2016. Hold op den smagte godt!.

Desserten fik vi først serveret, da klokken havde passeret midnat, men det var en chokoladekage, som blev serveret med is og hindbær.

Da klokken slog 24 hoppede vi ind i 2021. Jeg havde en mønt i strømpen og en cleminetin i hånden, en tradition gennem hele mit liv. Mønten symboliserer at man ikke vil mange penge i det kommende år og clemintinen, mad. Herefter kom der hjemmelavet kransekage, hvilket var lavet med et snert af citrus smag, lavet af værtens datter. Det er første gang, at jeg har smagte kransekage med citros. Men det var virkelig godt og noget jeg skal prøve til næste år ☺️ Her drak jeg samme champagne, som til Dronningen ☺️

Alt i alt, en helt helt perfekt nytårsaften og nytårsmenu. En menu, som jeg vil tænke tilbage på, mange år frem 🎆

Sidste aften og måltid i 2020
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.