Så nemt kan du farve håret derhjemme

/// Dette indlæg er sponsoreret og lavet i samarbejde med Notino.dk ///

Vi savner alle at gå til frisøren. Udgroningerne har for længst tittet frem, og farverne er falmet. Men hvordan får man farvet lokkerne ordentligt derhjemme? Mange er nervøse over at skulle gå i gang med at farve håret derhjemme – og hvem husker ikke de mange timer der har været brugt på at farve håret igen og igen, for blot at opnå en ”lækker” grøn finish?

Heldigvis behøver det ikke være så svært. I denne artikel vil vi komme ind på nogle tips og gode råd til dit hårprojekt, så du med ro i sindet kan farve løs derhjemme.

Hvilken type skal du bruge?

Der er mange forskellige former for hårfarve i dag. Og jo flere forskellige former, jo flere forskellige resultater og tilgangsmetoder vil der være. Overordnet set er der – udover farverne – 4 forskellige former for hårfarve:

  • Permanente hårfarver
  • ”Øko” hårfarver
  • Semi-permanente hårfarver
  • Skyllefarver.

Den permanente er selvfølgelig den hårfarve der holder i længst tid. Det er så at sige her man får ”mest for pengene”. Men det er til gengæld også denne hårfarve rigtig mange er bange for, for hvis det går galt under farvningen, hænger du på misfarvet hår i lang tid.

”Øko” hårfarverne er et relativt nyt fænomen. Her har man forsøgt at gøre hårfarve en smule grønnere, ved at skære ned på kemikalier, parfume og ammoniak. Der er fortsat megen skepsis omkring det, men ofte er kvaliteten i orden – og så slipper du for at hele huset lugter af ammoniak når du er færdig med farven.

De Semi-permanente hårfarver er ude af håret igen efter 10-15 vaske, og virker i princippet ved at farven lægger sig som et lag oven på selve hårstrående, hvor den permanente farve trænger ind i selve håret.

Skyllefarver er perfekte til dig der gerne vil have blåt hår til festen, eller ellers gerne vil følge trends hurtigt. Skyllefarver er ude af håret igen efter et par vaske, så derfor kan man gå lidt mere amok her. Det er selvfølgelig en upraktisk løsning til dem der gerne bare vil være blond – og blive ved med det.

5 gode råd til hjemmefarve

Når du har fundet ud af hvilken type og farve du gerne vil have, så skal du i gang med hjemmefarven. For at få så godt et resultat som muligt, kan du med fordel følge disse råd:

Lad være med at vaske hår inden farvningen

Rigtig mange vasker håret inden de går i gang med hjemmehårfarve. Og når man gør dette, fjerner du hårets naturlige olier, som derfor ikke længere vil kunne beskytte håret. Det øger risikoen for at beskadige hår og hovedbund. Lad gerne håret stå i en dag eller to.

Køb rigeligt med hårfarve

Hvis du har meget langt eller tykt hår, så kan det ofte være svært at få en enkelt hjemmehårfarve til at strække. Så her kan du med fordel købe to hårfarver når du alligevel er nede at handle. Ofte kan du endda få det på tilbud! – og så slipper du selvfølgelig også for at skulle gå i føtex med halvfarvet hår.

Fordel farven ordentligt

Lav et par fine skilninger i håret, så du kan få farven grundigt igennem. Start altid ved hovedbunden, og sørg for at du altid får fordelt farven langs hårgrænsen. På denne måde får du fordelt hårfarven grundigt i hele håret, og slipper for ”pletter” og helligdage.

En pensel er dit vigtigste værktøj

Det er langt fra hver gang der følger en pensel med i pakken. Og hvis du ikke allerede har én, så kan du med fordel ”investere” i en. Det gør hårfarvningen meget lettere for dig. Det er ofte lettere at bruge pensler end de medfølgende kamme – både i forhold til at få dækket håret grundigere ind, men også for at undgå at håret klumper sig sammen.

Lad være med at vaske håret

…Eller – i hvert fald lige når du har farvet det. Rigtig mange skyller deres hjemmehårfarve ud med shampoo, så snart de er færdige med farvningen. Forsøg at undgå dette, og udelukkende skylle hårfarven ud med lunkent vand og balsam eller hårkur. Hårfarve er altid en hård omgang for håret, så sørg for at skåne det så meget som muligt.

Vi håber disse hurtige råd gør nytte, og ønsker dig god fornøjelse med hårfarvningen.

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.