Firma fest på The Plant

Firma fest på The Plant

Lørdag d. 6. november, holdte mit arbejde 60 fødselsdag (vi var faktisk nået at fylde 61 år, men corona havde udskudt festen hele to gange..). Der var arrangeret det helt store med ledsager, hotel overnatning på Hotel Scandic, underholdning, musik og efter festen kunne man vælge at tage en bus til og fra hotellet eller tage en taxa hjem på arbejdets regning. Alt var så gennemført og vi endte op på hele 340 deltagere inklusiv ledsager, hvilket er flot, da vi kun er godt 230 ansatte i alt.

Det hele blev holdt hemmeligt lige til det aller sidste. Vi fik først lokationen af vide, få dage forinden og festen foregik på The Plant, en kæmpe lagerhal på Raffinaderivej 22 på Amager. Et rum som fungerede utrolig godt til alle 340 mand, hvor der var dækket op med runde borde a 10 mand. Ankomst var kl. 18.15 og havde man ønsket overnatning, var der mulighed for at tjekke ind på Hotel Scandic fra klokken 15.

Jeg tænkte luksus og valgte at bestilt overnatning på et hotelværelse – hvem kan sige nej til en nyredt seng med rene lagner og god morgenmad? Og så var der tilmed karbad på badeværelset 😍

Desværre var belysningen meget dunkel, så det var svært at tage gode billeder under aften.. 

Vi ankom til The Plant, og har var der dækket op på fineste vis og alle havde gjort noget ud af sig selv og var spænt på, hvad aften ville bringe.
Kort efter ankomst blev vi budt velkommen af vores administrerende direktør, som sagde nogle få ord og efterfølgende blev vi guidede videre til vores borde, hvor der allerede stod lækkert brød på bordet og kort efter kom de også rundt med forretten og vin i glassene.

Da vi ikke kendte menuen på forhånd og jeg ikke spiser svinekød (eller generelt bare sjældent kød), havde jeg valgt at være vegetar for en aften (better safe than sorry). Så da forretten kom, fik jeg serveret sødkartoffel med sprøde maltflager, agurk, peberrod, radiser, hasselnødder og dild. En forret som smagte utrolig lækkert! Den sødekartoffel havde utrolig meget smag i sig og de havde efterladt lidt bid i den, hvilket jeg syntes rigtig godt om. Og så det retten serveret sammen med vinen Schloss Lieser Riesling trocken fra 2020. Nu er Riesling og slet ikke den tyske udgave min favorit. Det var vinen jeg startede med at drikke, da jeg startede med vin. Så det er noget jeg normalt holder mig langt fra. Den var altså lige sød nok til min smag, men min bordherrer lød til at være godt tilfredst ☺️

Efter endt forret og lidt slå-mave tid, kom hovedretten på bordet. Min vegetariske tallerken bød på knoldselleri, serveret med en utrolig lækker svampecroquette(!) og rødbeder på en jordskokkesauce. Jeg syntes at selve retten så lidt lille ud, sammenlignet med ikke-vegetarernes, hvilket var grillet oksemørbrad og med tilhørende svampetærte og ellers det samme som vegetarudgaven på nær knoldsellerien. Så jeg smuglede lige et ekstra stykke brød ned. Men lækkert var det! selleri kan altså virkelig noget, når det er tilbereds rigtigt! Og så udgjorde rødvinen også lige det ekstra. Det var nemlig en Corino Giovanni Barbera d’Alba 2018, hvilket var perfekt til en ret og aften som denne.

Da hovedretten var spist og tallerknerne blev fjernet, kom Rytteriet og underholdte. Jeg har altid været vild med deres jargon og sorte humor og også her gjorde de det virkelig godt. De både inddrog virksomheden, ledelsen og nogle af de ansatte under hele deres optræden. De er jo bare virkelig god underholdning!

Da Rytteriet var færdig kom desserten på bordet. En utrolig smuk og velsmagende dessert. På tallerken var der passionfrugt sorbet, indpakket i en hvid chokoladeskal, mælkechokolade karamel, brændt chokolade, braiseret ananas og citrusfrugter. Nu er jeg ikke den største dessert spiser, men sorbet går altid lige i hjertet. Så her var jeg svært tilfreds ☺️ Og resten af tallerken var også utrolig lækker og smagene var virkelig gode. I glasset kom en tysk Schloss Lieser Riesling Trocken 2020. Den samme som også blev serveret til forretten..

Efter desserten blev der gjort klar til liveband. De forreste borde blev rytter og der blev gjort klar til dans. Og her havde de booket selveste The Antonelli Orchestra. Jeg kender dem mest fra Vild med Dans, men min onkel er kæmpe fan af dem, så han fik nogle små videoer aften igennem ☺️ Og de gjorde det også godt! Der var godt gang i dansegulvet hele aften igennem 💃🏼
Klokken 00.30 blev der serveret natmad, hotdog. Og kort efter tog jeg bussen til hotellet. Og søndag morgen kunne jeg stå op, veludhvilet efter en god nattesøvn i en god seng. Og tjekkede efterfølgende ud efter at have spist morgenmad (hvilket jeg nok have set som en del bedre).

Alt i alt en perfekt fest, hvor alt var godt og gennemført og med Rytteriet som det absolut højdepunkt ☺️

Firma fest på The Plant
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.