Jeg har været til frisøren – første gang i fem år…

Jeg har været til frisøren – første gang i fem år…

Ja overskriften taler altså sandt… Jeg har været til frisøren, første gang på fem år 😳

Jeg har altid synes at det at gå til frisøren er dyrt og jeg har derfor klaret mine lokker derhjemme. Det har været ordnet med en køkkensaks, først håret til den ene side og klip og så håret til den anden side og klip og 1-2-3, så var spidserne klippet. En metode, som nok er mest egnet til os med hvirvler i håret, men nok også en metode som jeg tror vil få stort set de fleste frisører til at vende sig i graven. 🙈

Men nu.. Nu skulle det endelig være tid til en rigtig frisør klipning. Jeg har taget mig selv i nakken og havde i starten af april, booket tid hos Hårlywood, som også klippede mig tilbage i 2017. Og også denne gang, endte det med at det kun var spidserne som kom af. Hvilket var på trods af, at jeg faktisk havde været ok med at tage mere af. Men da jeg endelig sad i stolen og talte med frisøren, så kom vi frem til at det var nok bare at tage de slidte lokker – hvilket også førte til godt 20 cm…💇🏼‍♀️

Selve klipningen tog små 40 minutter, men vi nåede alligevel at vende vind og vejr. Hun var for eksempel i gang med at renovere sit hjem og jeg gik blandt andet ud af døren, meget klogere på klikgulv og de forskellige muligheder inden for dem.

Og nu skal jeg være ærlig. Der er virkelig noget lækkert ved at være til frisøren. Håret føles og ser bare mere lækkert ud bagefter. En følelse, som jeg håber at jeg husker på, så der ikke går yderligere fem år til mit næste frisørbesøg. 

En klipning hos Hårlywood med klip med vask & føn koster 475 kroner, klip med hårkur & føn koster 595 kroner og klip uden vask 400 kroner.

Hårlywood
Ndr. Frihavnsgade 47
2100 København Ø
Telefon 35 55 10 00

Online bookning

Jeg har været til frisøren – første gang i fem år…
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Susanne J

    Jeg vil sige Ida, at frisuren efter besøg hos frisøren ser afgjort meget sundere og bedre ud:)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.