Restaurant Levi – Lækker mad i smukke omgivelser
Jeg elsker at spise ude og et af de steder, som jeg længe har haft lyst til at besøge, er Restaurant Levi. En restaurant hvis menukort byder på en blanding af italienske/nordisk og japanske smagsoplevelser. Jeg indrømmer gerne, at interessen for at besøge Levi også kommer fra diverse instagram opslag, hvor maden og stemningen også bare lokker – instagram har sin magt 😊
Desværre er Levi utrolig populær, hvilket betyder at det ikke er helt nemt at få bord. Men jeg var heldig at få et tidligt bord på en solskinslørdag ☀️ Bordet var klokken 18, vi var der og lidt før, hvilket ikke var noget problem og vi blev henvist til vores bord som var midt i lokalet. Og kort efter kom tjeneren og præsenterede aftens menu.
Jeg havde egentlig tænkt at jeg ville gå med lidt diverse fra menukortet. Men efter tjeneren have præsenteret menuen, var der ingen tvivl om, at det ville være dumt ikke at gå med den. Dog skiftede vi deres lam ud, da både min veninde og jeg ikke er så vild med lam. Det havde dog uden tvivl smagt rigtig lækkert.
Vores første servering kom og bestod af østers. Her fik vi serveret to forskellige, en med ørredrogn og en anden med fingerlime. Det er desværre alt for sjældent at jeg får østers, men de gange jeg har fået det, har det smagt utrolig lækkert og denne gang var ingen undtagelse! Sammen med vores østers, fik vi også en tallerken med sashimi bestående af rød mazara reje, hiramasa tun og helleflynder. Hvilket også var en smuk tallerken, hvor tilberedningen var til UG. Alle smagt nuancerne var i øjet og så fik vi noget wasabi look a like til. Mener at det var lavet af agurk, men husker det ikke helt præcis.
Anden servering bestod af tre retter, Agretti salad også med fingerlime og ponzu, en agurkesalat med myoga som er japansk ingefær og puntarelle og til sidst tempura hummer og noget creme. Begge salater var gode og med masser af smag, men de slog ikke hummeren, som smagte så ubeskrivelig godt! Det er lige før jeg vil sige at det var aftens bedste ret, trods det hele var utrolig lækkert, men denne havde bare lige det ekstra 😘👌
Og fra anden til tredje servering, som var wagyu filet med arancino (en form for riskugle) med wasabi. Det er anden gang at jeg får wagyu kød. Første gang var til nytår 2020/2021. Jeg formåede dog at nyde retten lidt mere i denne omgang, da der sidst var en masse snak involveret 🙈og da jeg normalt ikke spiser kød, så var det en ret, som havde en stor smags oplevelse for mig. En oplevelse som er svær at beskrive, da jeg har svært ved at sammenligne det med meget anet kød. Men det føltes som at det smeltede på tungen, hvilket harmonerede godt sammen med den friturestegte riskugle.
Vores fjerde servering, var retten hvor vi havde skiftet lammet ud og i stedet for blev præsenteret som en smuk ravioli ret med gedeost, asparges, friske ærter og morkler. Nu er jeg ret så glad for gedeost, så det var en perfekt omveksling fra lam. Og der var bestemt ikke sparet på gedeosten 😍. Og så ved jeg faktisk ikke, om jeg tidligere har smagt morkler. Og med det svampehjerte jeg har, så steg retten lige til en stjerne større 🤩 Morkler smager jo virkelig godt! Så dem må jeg lige undersøge lidt mere! Og så går man jo heller aldrig galt i byen med asparges og friske ærter 😊
Retten herefter, servering nummer fem, var hovedretten. Torks, som blev serveret med vild spinat og kinpiri. Kinpiri er en form for pasta, lavet på gulerod og daikon (kinaradise) ristet i sesamolie, blændet sammen med hasselnødder og var fast i konsistensen. Vi fik fortalt at det ville være godt at blande kinpiri sammen med spinaten, hvilket jeg gjorde og de to smages nuancer harmonerede hinanden rigtig godt. Og så var torsken tilberedt til ren UG! Den havde så meget smag i sig og føltes som smeltede også en på tungen.
Og så til sjette og sidste tallerken, desserten. Her blev vi præsenteret for deres pistacieis med olivenolie og salt. En sammensætning, som fik mig til at løfte et øjenbryn ved første øjekast, som retten blev serveret. Og som tjeneren rigtig godt sagde ‘det er pistacie and that’s it’. Og det var vitterligt en tro kopi af pistacie på is. Nu er jeg heldigvis glad for pistacienødder, så det var en rigtig go dessert. Jeg var faktisk overrasket over, at de kunne formå at få så intenst en pistacie smag frem. Bedre kan det ikke fås!

.
En ende på ni retter utrolig lækre retter, fordelt på seks serveringer. Alt retter var simpelthen så lækre og fyldt med smag. Og så var der et god flow mellem alle retterne, hvor vi hverken følte at vi ventede for kort eller for lang tid mellem retterne. Vi havde god tid til at nyde hver en bid og lade det synke, inden vi blev præsenteret hvor næste ret – en lidt unik egenskab fra køkkenet at beregne, hvilket giver Levi flere stjerner 🌟 Og så var akustikken også virkelig god! Der er god afstand mellem borderne, så man ikke kan høre hvad nabo bordet siger. Dette er noget som jeg ofte synes er et problem. Men hos Levi, der har de formået at gøre et muligt ikke at blive generet af andre 🤩
Med hensyn til vin, så lod jeg min veninde og tjeneren klare det. De blev sammen enig om en tør Riesling, hvoraf tjeneren bestemte hvilken. Jeg ved derfor ikke, hvilken vi drak, men den smagte utrolig godt og havde en tilpas tørhed til min smag og kompenserede alle retterne godt 😊
Så er I til mad til UG, hvor der kræses om retterne, god betjening og stemning og hvor man ikke bliver forstyret af nabo bordet, så er Restaurant Levi virkelig et besøg værd 💕
Restaurant Levi
Ny Østergade 24
1101 København K
mail@restaurantlevi.com
+45 70 16 00 60
Restaurant Levi – Lækker mad i smukke omgivelser

Ser meget lækkert ud, skal være mit næste restaurant besøg, på din anbefaling Ida:)
Jeg er glad for at jeg kan inspirere 😊 Og virkelig glæd dig Susanne! Både mad, service og stemning er til ren UG 💕