Mine planer for oktober 2023
Så blev det oktober og en måned, som jeg har set frem til. Den byder nemlig allerede på rigtig mange gode ting og weekender der allerede er godt fyldte 😊
- Jeg skal i Falkoner salen og se musicalen Moulin Rouge sammen med min mor.
- Weekenden efter har en veninde arrangeret girls night out, hvor vi bliver to gode håndfuld damer. Der er booket bord på Mæxico, som kører noget all inclusive menu og efterfølgende er planen at tage videre og drikke drinks et sted.
- Og til weekenden efter, hvor en veninde og jeg har booket en overnatning på hotel NH Collection. Noget jeg glæder mig rigtig meget til. Før det blev et hotel, var det Nordeas hovedsæde og jeg sad i den bygning i 6 år. Så da vi bestilte, sendte jeg et billede indefra og udefra og bad om at få præcis det værelse, hvor jeg har siddet og arbejdet. Så det bliver sjovt med en luksus overnatning i mine gamle omgivelser og interessant at se, hvor meget det har ændret sig 😊
- Udover ovenstående, så skal jeg også huske at holde mine løbeturer på samme niveau som nu. Jeg er blevet god til at løbe og nyder det (oftest).
- Sommertiden slutter også, så jeg skal have mine altan hynder ind og vaske dem.
- Og med slutningen på sommertiden, sommer efteråret. Og jeg glæder mig til at finde mit halsterklæde frem fra gemmerne igen 🍂