Nu er det over en uge siden at jeg kom hjem fra dejlig og afslappet tur fra Cypern. Men jeg har dog siden været ramt af en forfærdelig svimmelhed, hvor at det føles som søsyge og ubehag helt ind til benet. Jeg kan kun sidde med hovedet oppe i kortere perioder, inden det hele sejler og snurrer, hvilket betyder at det er i min seng under dynen jeg har brugt det meste af de sidste mange dage. Og selv der sejler jeg. Forestil jer, at I ligger ned i en stor båd, og der er store bølger på havet og båden bare vipper frem og tilbage. Og mig som ikke engang kan lide at køre i karrusellen i Tivoli.
Jeg kan huske at jeg sagde til min mor, efter vi havde været ude og sejle om lørdagen at jeg stadig følte at vi var på en båd og tirsdag (dagen efter vi var kommet hjem), skrev jeg igen til hende og spurgte om det kun var mig som følte at jeg var ude og sejle – hvilket det var.
Har efterfølgende fået taget diverse prøver hos lægen, og blodprøverne viser kun fine tal. Har læst en masse om svimmelhed og det kan tage op til uger og måneder før man kan være ovenpå igen. Vigtigst er bare at man skal lave nogle øvelser, så man træner hjernehalvdelene til at samarbejde. Min største frygt er bare at det er en virus på balancenerven. For så kan det tage lang tid og have mén med sig. Og det kan jeg slet ikke overskue.
Og selvom dette indlæg ikke fylder en roman, så er det skrevet i over tre omgange, da jeg har været nød til at lade hovedet få ro…
Og jeg som bare gerne vil på arbejde..
Det lyder alt andet end sjovt… Rigtig god bedring! Jeg håber du snart er ovenpå igen og kan lege med skønne SAS :)
Hvor er du sød Sune :) Ja du kan tro at jeg savner SAS
Ej søde, hvor lyder det forfærdeligt!
Jeg ønsker dig AL mulig god bedring – og så håber jeg virkelig, at du kommer hurtigt på benene igen. Det der lyder jo som noget værre noget. Jeg krydser alt for dig og sender al min positive energi i din retning <3 Kram
Tak sødeste Nanna <3
Øv hvor ubehageligt :( God bedring søde :)
Tak Karina.
Rigtig god bedring, søde Ida. Jeg håber du kommer ovenpå igen snart.
Tak Vipse :)
Rigtig god bedring herfra Ida. Håber snart du er på toppen igen :-)
Tak Sanne :)
God bedring, lyder virkelig ikke rart!! Kan det være øresten (mener jeg det hedder)?
Lægen siger at der nok har været noget virus på balancenerven, men at det er i bedring. Men øresten havde været så rart, da det vist bare kunne være fjernet med det samme.
Ej det lyder bestemt ikke rart! :-( God bedring med det <3
Tak søde Stine :)
God bedring :-) Håber vi kan ses onsdag alligvel <3
Tak søde
Det lyder godt nok træls søde Ida – rigtig god bedring til dig! :)
Tak søde Julie – nej det er bestemt ikke spor sjovt :(
Ej, hvor surt søde Ida :-(. Du må have rigtig god bedring!
Tak søde Katrine <3
Hold da op en grim oplevelse,
håber du kommer helt ovenpå hurtigst muligt :(
Rigtig god bedring smukke.
Nej det er slet ikke skægt :( Tak Stephanie :)
Åh nej Ida!! Det lyder virkelig ikke rart! Jeg håber du meget snart får det bedre. God bedring.
Tak Camilla :)
Øv øv søde Ida… Jeg har prøvet virus på balance nerven og den slags kan komme og gå som det vil…
Håber dit snart går væk.
Ja den er lidt sin egen herre – dumme virus :(
Det lyder da rigtigt ubehageligt. God bedring, jeg håber at det snart går over:)
Det var det bestemt også. Nu er det ved at være længe siden, så det er ovre :)