

Som tidligere nævnt så fyldte min far 60 år i starten af januar. Festen blev holdt om lørdagen, men på selve dagen, som var en mandag, gik stille og roligt. Hans arbejde kom til morgenmad og senere på dagen tog min far, mor, bedstemor og jeg på Sankt Peder i Hellerup og spiste frokost. Det er faktisk min fars gamle stamværtshus fra den gang hvor han stadig var ung og alt skulle eftersigende stadig se ud som den gang – lige på nær det klaver som man spillede på, den gang min var kom der.
Selve stedet er super populært og altid godt besøgt og betjeningen helt i top og varm og de har virkelig et godt overblik og er virkelig tilstede, selvom de har travlt. Og det er helt klart nødvendigt at bestille bord forinden.
Menukortet består af smørrebrød i mange forskellige varianter og man kan have nok i bare at spise en. Min bedstemor hoppede på en fiskefilet, min far en mad med oksebryst, mens min mor og jeg valgte en æggemad. Alt utrolig lækkert og så er priserne så rimelige.
Så hvis I trænger til smørrebrød så er Sankt Peder helt klart værd at besøge!
Uhm det ser lækkert ud.
Det sted noterer jeg mig lige som “det skal afprøves” :-)
Det er simpelthen så hyggeligt, så du kan godt glæde dig – men husk at gemme appetitten, da man gerne vil spise mere end en :)
Mmmmh hvor lækkert :-)
Meget lækkert :)
Hvor ser det også bare lækkert ud og hvor hyggeligt med historien der bag :)
Ja min far faldt hurtigt tilbage i gamle historier ;)
Det ser i hvert fald godt ud, selvom jeg ikke er den store smørrebrøds spiser :-)
Tro mig, du vil elske det også selvom du ikke er den store smørrebrøds spiser ;)
Har længe gerne villet derind, har hørt rigtig meget godt om den, og den er lidt af en institution i Hellerup. Elsker gammel dansk mad :D
Du må forbi Mette. Og kan du ikke få nogen til at tage med, så gør jeg det gerne :D