Birthday dinner at Restaurant 108

I mandags i forrige uge havde jeg fødselsdag og aften blev brugt på Restaurant 108 på Christianshavn, sammen med min mor. Noget som jeg havde glædet mig utrolig meget til.
Restaurant 108 er nok mest kendt som Nomas lillebror, men 108 klarer sig nu ganske udemærket alene og modtog tidligere i år dens første michelin stjerne. Deres indretning og borddækning er meget enkelt, hvilket jeg godt kan lide. Dog sidder man noget tæt på sine sidemænd og man kan nemt føle en samtale med disse.
Inden selve aften, havde jeg nærstuderet deres menukort tyndt og jeg var derfor godt klar over, hvad jeg gerne ville bestille. Til forret valgte jeg den fine Courgette Blomster og Sommer Grønt, som var marineret i frisk mandelolie. En ret som havde rigtig mange lækre smage i sig og så var den så fin! Min mor valgte deres Skiver af Grønne Courgetter, som kom med saltede blommer og en olie på ristet gær. Min mor og jeg byttede ret, så vi kunne smage hinandens og jeg var ikke den store tilhænger af de grønne courgetter. Til forretten fik vi serveret noget virkelig lækkert brød og smør.
Til vores hovedret valgte vi en af deres ‘Livretter’ Havtaskehale Grillet på Ben, med saltede agurker, søsalat og sovs på muslinger, hvilket smagte virkelig lækkert, trods det var lidt svært at skære i.

Til dessert valgte jeg deres Sorbet Af Vild Solbær med hasselnødmælk og min mor valgte Rabarber marineret i kvæde the med frosset hyldeblomst. Nu er jeg ikke den største rabarber fan, men min mor syntes også at det var lige spids nok og fik lidt af min mandelmælk over, hvilket hjalp lidt på den spidse smag.
Overordnet set, var 108 en god oplevelse og maden god. Men jeg havde nok lidt for høje forventninger, hvilket ikke helt blev indført. Herudover sidder man utrolig tæt på ens sidemænd og det er ligefør, at samtalen med dem, var nemmere end med min mor, hvilket skyldes at jeg både sad tættere på min sidemand og at musikken er utrolig høj. Men nu har jeg været der og ved at der er mange andre steder jeg hellere vil vælge en anden gang.



 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Det ser dejligt ud det hele – nogle gange er det også skægt at smage noget, man ellers ikke ville have fået, selvom man ikke nødvendigvis ville bestille det igen. Så er der noget at tale om :D
    Tillykke i øvrigt!

    – A

    • Ja det er rigtigt :) Er glad for at jeg prøvede 108 og nu ved jeg, at der er andre steder jeg hellere vil besøge en anden gang :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.