.



En af mine bedste madoplevelser i Nice, foregik på Restaurant Chez Acchiardo. Vi havde fået restauranten anbefalet allerede på anden dagen, af en lokal butik indehaver. – typisk mig, at spørger de lokale hvor de helst tager hen, når de vil spise ude. Men det er jo også den bedste måde, at finde de gode steder på – og gerne lidt udefor alle de klassiske turistfælder.
Vi besøgte Restaurant Chez Acchiardo på vores sidste aften. Restauranten ligger i den gamle by, og det er i den grad et sted, man skal huske at bestille bord til og gerne i god tid! De har aften åbent fra kl. 19-22 og har man ikke bestilt bord, kan man være heldig at få et omkring kl. 21.15. Vi ringede dagen i forvejen og var heldig at få et bord kl. 19.15.
Allerede da vi kom, var der godt fyldt op og personalet løb nærmest rundt, hvilket de gjorde hele aften igennem. Vi blev dog hurtigt vist frem til vores bord, hvilket lå bagerst i lokalet (helt perfekt i mine øjne) og med udkig til den vildeste lampe lavet af ren vinflasker. Det har jeg aldrig set før og den gav et godt lys.
Vi havde allerede kigget på menukortet hjemmefra og var derfor hurtige til at bestille.
Bestillingen lå på deres Red Mullet og grillede Brasen og til hver ret hørte også en valgfri garniture.
Da vi gerne ville smage begge retter, byttede vi tallerkner midtvejs og de valgte granitura stod på en omgang bønner og grøn salat, hvilket passede godt til begge retter.
Lækkert mad i den gamle by i Nice
Af drikkelse valgt vi 0,5 liter af husets rosé vin til kun 6,5 Euro! Vinen var virkelig godt og jeg er stadig helt mundlam over, hvor billig vin er i Frankring. Hvorfor er det ikke sådan herhjemme????
Helt overordnet var oplevelsen hos Restaurant Chez Acchiardo god. Maden var virkelig lækker og smagte utrolig godt. Og vinen kostede jo nærmest ingen penge.. og den passede godt til maden. Men skal jeg komme med lidt kritik, så ventede vi på maden i mere end 35-40 minutter.. Hvilket er lige i overtanken for mig. På mange restauranter serverer de lidt brød inden maden kommer. Restaurant Chez Acchiardo serverede også brød, men de gjorde det først, da maden blev sat på bordet og så ser jeg brødet som være lidt ‘ligegyldigt’.

Det ser lækkert ud :D
Det var det bestemt også :)