Restaurant Meille – Helt perfekt fødselsdags fejring

D. 7. august fyldte jeg 32 år. Jeg valgte at fejre aften sammen med min mor. Vi havde bestilt bord på Restaurant Meille, som ligger på Sankt Peders Stræde 24a.

Vi havde booket bordet gennem Early Bird, hvilket er en hjemmeside, hvor man kan bestille bord på diverse restauranter og så til en 1/3 af prisen. Det er forskelligt fra dag til dag, hvilke restauranter der stiller bord til rådighed og man kan betaler for maden sammen med bestillingen. Hvilket jeg elsker, så har man betalt for maden på forhånd og det følelses jo næsten som en gratis middag, når man kun skal betale for drikkevarerne efter endt middag 😊

Vi havde bestilt deres 5 retters menu og købte en flaske hvidvin. Inden første ret kom på bordet spurgte vores tjener om vi ville starte med lidt snacks. Dette valgte vi at sige nej til. Men da vi fik præsenteret anden ret, hvor der var en saft af tomater i bunden og fik fortalt at selve kødet fra tomaterne var brugt til at lave nogle af snackene, måtte jeg bare smage dem. Og vi fik så starts snacks serveret mellem 2. og 3. ret 😊

Herudover bestod vores menu af:

  1. Ret var 4 forskellige kartofler på en bund af rygeost og pyntet med karse. Hertil var der noget lækkert brød, samt smør, der var lavet af ½ smør, ½ yoghurt med lidt agurk støv på toppen.
  2. Ret var rejer og radiser blandet sammen med agurk og pyntet med syltet agurk. Hertil blev der hældt en tomatsauce over.
    Mellem 2. og 3. ret valgte vi at smage deres snacks. Det var 4 små stykker.
    Den første var en Tapioca (den røde), hvilket var lavet af tomatkødet (fra tomatsaucen fra ret nr. 2), sammen med løvstikke, mayonnaise og tomat pulver.
    Den anden var også en Tapioca (den grønne). Den bestod af persille tapioca med friske ærter og agurk vendt i mayonnaise.
    Nr. tre var en krokette. Det var friteret kalvekød med hvidløg.
    Nr. 4 og den sidste snack var en krystade (tartelet) med reje og krabbe skum med rejepulver.
  3. Ret bestod af perlebryg med solsikke og så var der revet frisk peberrod over, hvilket lugtede noget kras, men det smagte utrolig godt.
  4. Ret, hvilket også var den bedste hvis I spørg mig! Det var det møreste stykke kalv, pyntet med små skalotteløg. Hertil var der en creme lavet på vilde urter, samt et grillet løg. Her savnede jeg godt nok et godt glas rødvin, men hold da op, hvor smagte det godt! 😊
  5. Sidste ret var is lavet på hø, hvortil der var danske jordbær og crumble.

Alle retterne smagte utrolig lækkert og så elsker jeg deres koncept om, at de vil bruge alt af deres råvarer. Herudover var betjeningen simpelthen så god og sød. Hvilket er noget som jeg synes er rigtig vigtigt. En dårlig betjening kan virkelig ødelægge en hel aften.
Normalt har man bordet i 2 timer. Vi var der kl. 18.30 og kig først derfra kl. 21.30 og tjenerne prøvede på inden måde at smide os ud. Tvært imod, så sagde de, at vi bare kunne blive siddende så længe vi havde lyst.
Indretningen er nordisk, enkel, men på en utrolig hyggelig måde. Det minder egentlig meget om Mes´ indretning, hvilket jeg også var stor fan af 😊 

Restaurant Meille er helt bestemt et besøg værd 😊
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.