Lækker brunch på Restaurant SULT

I slutningen af 2018, mødtes jeg med en veninde til brunch på restaurant SULT. Jeg havde forinden hørt rigtig meget godt om deres brunch og havde glædet mig meget i de fire uger, fra vi bookede bord til vi kom.
En ting jeg fandt ud af hurtigt var, at det er en klog ting at booke bord. Brunchen er så populær, at SULT har godt 400-600 gæster hver lørdag og søndag. Noget som jeg godt kan forstå. Deres menu bød også på alt, hvad hjertet begærer. Der var alt fra brød, wienerbrød, yoghurt, diverse salater, frisk frugt, varme retter (såsom æg og bacon og pandekager), pålæg, ost (blandt andet den største gedeost rulle jeg nogen sinde har set 😍, diverse juicer, kaffe og the samt et utrolig lækkert kagebord med en masse forskellige slags cheesekage 😋. Herudover var der også æbleskiver, risalamande og kirsebær sauce, noget som jeg tænker kun hører til denne årstid.

.

Udover at brunchen var utrolig lækker, så var betjeningen utrolig sød, smilende, opmærksom og imødekommende. Hvilket er noget af det, som har den største betydning for mig! Og noget som bestemmer om jeg har lyst til at komme tilbage. Hos SULT var betjeningen intet mindre end perfekt. Vores tjener kom kort efter vi havde sat os og spurgte til, hvad vi ønskede at drikke og kom først igen og hørte til maden efter vi var færdige med vores første tallerken.

Jeg skal så meget tilbage på SULT! Og nu har jeg også googlet mig til deres frokost kort 🙈. Så næste gang tænker jeg, at jeg må forbi til frokost og prøve deres avocado mad, den lyder SÅ lækker! 😍

Er I blevet fristede, så er der lidt praktisk info om deres brunch. SULT har tre forskellige brunch seating og bordet er jeres 2 timer, hvilket er passende til en god omgang brunch☺️
1. seating: Kl. 9.30, 9.45 eller 10.00.
2. seating: Kl. 11.45, 12.00, 12.15.
3. seating: Fra kl. 14 (brunchåbent til kl. 16.00 – kagebord på buffeten fra kl. 14.30).

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.