Danhostel Kolding – nem og billig overnatning

Danhostel Kolding – nem og billig overnatning

Dem af jer, som følger mig på instagram ved, at jeg har været nogle dage i Jylland i min ferie. Vi havde faktisk overvejet at leje en elektrisk bil, for at prøve sådan en. Men i sidste ende, kom vi af sted i min mors.
Først var planen at vi skulle til Herning, hvor nogle af vores tidligere utrolig gode venner bor. Men desværre er kontakten gledet fra hinanden i løbet af årene. Men jeg tænkte at det kunne være så hyggeligt at besøge dem igen, da det er nogle, som jeg savner at have kontakt med. Men desværre var vi alt for længe om at få planlagt vores tur – jeg indrømmer gerne, at jeg er den skyldige.. Jeg havde så svært ved at skulle af sted og sidde i en bil i så mange timer, når vejret nu var så godt.. Så da vi endelig kom af sted, havde vi kun tid til to nætter og endte derfor med at booke ophold i Kolding, hvilket var det sted, hvor vi kunne finde overnatning. 

Vi havde booket to nætter på Danhostel i Koldning. Først var jeg noget skeptisk. Men det var det vi kunne finde, med vores korte tidshorisont (vi bestilte mandag og tog af sted tirsdag). Men det endte med at blive en meget mere positiv oplevelse, end jeg havde, turde håbe på. Danhostel lå centralt i Kolding (det vil jeg i hvert fald mene, ud fra min Kolding geografiske viden 😊). Da vi kom, blev vi budt velkommen af en pige, som sad i receptionen. Hun var utrolig sød og rar og viste os rundt, samt viste os frem til vores værelse – generelt var de alle sammen utrolig søde, rare, imødekommende og virkelig hjælpsomme, når man spurgte om hjælp til noget.

Vi fik kortet til vores værelser, hvilket viste sig, at være et ret stort værelse, med et lige så stort og dejligt badeværelser. Hvor der var den fineste udsigt udover Kolding og søen. Udover værelset, så havde vi bestilt morgenmad, hvilket kostede 75 kroner pr. person pr. morgen. En utrolig lækker morgenmad, hvor der er et langs større udvalg, end hvad jeg nogensinde kunne havde forestillet mig. På første dagen var der boller fra bageren, men på andendagen, var der hjemmebagte boller. Herudover er der et fælles køkken, hvor man også har mulighed for at lave mad. Samt et køleskab, med fryser, hvor man kan opmagasinere nogle ting. Vi havde blandt andet købt ind til frokost, så vi havde en hylde i køleskabet, samt nogle fryseelementer, som vi gemte i fryseren.

Alt i alt, så var det en utrolig god oplevelse at booke Danhostel i Kolding. Og det er noget jeg godt kunne forestille mig at gøre igen. Det er billigere og så er deres lokationen også virkelig god. Ved også at deres hotel i København ligger virkelig godt, lige ved Langebro. Så får man jo ikke en meget bedre beliggenhed til et billigt hotel overnatning.

Danhostel Kolding – nem og billig overnatning
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. VenterPaaVinBlog

    Godt tip – jeg har faktisk tænkt at Kolding skulle være næste udflugtsmål, for en ukendt destination i DK. Var i Esbjerg for første gang her i sommer, og det var en rigtig dejlig by :D

    – A

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.