Baby Babbo – Endnu en hyggelig oplevelse

Baby Babbo – Endnu en hyggelig oplevelse

Selvom jeg snart flytter fra Frederiksberg og at jeg glæder mig til at komme til Nordhavn, så er der alligevel også noget vemodigt ved det hele. Jeg kommer blandt andet til at savne mange af de hyggelige små spisesteder, som ligger lige rundt om hjørnet og i nærheden af, hvor jeg bor i dag. Her kan Frederiksberg virkelig byde godt ind og jeg må tilstå, at Nordhavn har langt igen – særligt som jeg ser det lige nu. Måske fordi jeg ikke har oplevet det hele i Nordhavn, som det er lige nu?? 🤔

Et af de steder på Frederiksberg, som jeg ved(!) at jeg kommer til at savne og som jeg holder meget af, er Baby Babbo. Ikke at det er et sted, som jeg har besøgt utrolig ofte, hvilket nok skyldes, at det ligger lige nede forenden af min gade og man så altid tænker at ‘der kommer jeg ofte forbi’ og så bliver det desværre oftest ved tanken 😒 Hvilken jo altid er en kæmpe fejl og brøler. Og særligt når det gælder Baby Babbo, som er så hyggeligt et sted! Og et sted, som jeg kunne se mig selv besøge hver uge!

Sidst jeg var der, var sidste år, inden luck down. Og siden da, har jeg haft lyst til at besøge restauranten igen. Heldigvis var jeg forbi igen i sidste måned. Og heldigvis for mig, så havde intet ændret sig. Der er stadig en utrolig hyggelig stemning, personalet er meget søde og imødekommende og maden er god og smager godt ☺️

Når det kommer til deres vinkort, så er det noget primitivt. De har nemlig ikke noget. Men i stedet for, så spørg de ind til ens præferencer og på den måde finder frem til noget, som passer til ens smag. Selvom det er lidt grænsoverskridende, så kan jeg faktisk godt lide ideen. Man får lov til at smage lidt forskelligt, samtidig med, at man bliver sat lidt på prøve og får prøvet noget nyt og anderledes.

Og når vinen er på plads, så kommer vi til maden. Hos Baby Babbo kan man vælge en menu, sammensat af dem. Vi havde dog set os varm på en ret, som ikke var en del af menuen (deres grillet asparges), og valgte derfor hurtigt, lidt retter fra deres menu, som vi gerne ville prøve ☺️
Vi bestilte lidt forskelligt fra kortet:
Stracciatella, radiser og brændt oli 95 kr
Grillet asparges, muslingesauce og ramsløg 85 kr
Gnocchi, parmesan og urter fra skoven 125 kr
Pizza nr. 3: østershatte, hvidløgolie og stracciatella 135 kr
Hvid chokolade, rabarber og sød sicely 65 kr
Og hertil en flaske rødvin, deres Vandal Wine – NADA Futur Grenache Noir 475 kr, samt vand til 50 kr

Alle retterne var godt tilberedt og blev serveret på en flot og tiltagende måde. Min favortit var ugen tvivl deres grillede asparges og herefter deres pizza. Og vinen gjorde det også godt til alle retterne. Der ramte de godt plet ☺️

Alt i alt, lød regningen på: 1.030 kroner, hvilket jeg synes er utrolig fair for sådan en god aften. Og jeg tænker bestemt, at Baby Babbo er et sted jeg skal besøge igen! Det kan i hvert fald anbefales, hvis man er på udkig efter et hyggeligt sted i byen, hvor man kan sidde og dele med hinanden ☺️

Baby Babbo
Godthåbsvej 62
2000 Frederiksberg

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.