Velkommen i 30’erne – Vil du betale efterlønsbidrag??

13652607_10153715982903663_105367042_n*** Et indlæg som ikke er sponsoreret, men lavet for mig egen skyld for at se om jeg kan få en bedre og større  indsigt i efterlønsverden ***

Overstående sætning, var lige præcis hvad jeg fik stykket i hovedet, lige efter jeg havde rundet en måned inden min 30 års fødselsdag. Bum… Velkommen til voksenverden og tag lige stilling til det!

Må tilstå at jeg ingen forstand har på efterløn- har nok altid troet at efterløn var noget, som der bare blev betalt til, helt automatisk og et lovkrav. Men nej, det er noget jeg selv skal tage stilling til.

Men kan det betale sig at betale efterløn eller ej?? Hmm.. det er vist meget forskelligt fra person til person, om det kan betale sig.
Jeg har forhørt mig, hos lidt forskellige personer og jeg må tilstå at jeg slet ikke er blevet meget klogere. I bund og grund er der næsten ingen tilhængere af, at betale efterløn af dem som jeg har talt med. Kort fortalt er jeg blevet lidt klogere ved, at det har noget af gøre med at regeringer lavede nogle ændringer i efterlønnen for nogle år tilbage. Nogle ændringer som åbenbart har gjort det mere usikkert, om man kan få nogenlunde tilsvarende tilbage, som man har indbetalt gennem årene, eller om det egentlig mere er en underskudsforretning for en selv. Men det er jo et spørgsmål som er rigtig svært at finde svar på, idet det altid er uvist hvad fremtiden bringer og bliver efterløns alderen hævet/sænket? Der er utrolig mange faktorer som spiller ind, hvilket gør min forvirring endnu større.

Jeg selv har prøvet at søge lidt på internettet omkring det. FTF synes jeg giver et utrolig godt overblik. De skriver faktisk at man ikke kan være sikker på, at få efterløn eller ej. Det afhænger nemlig af størrelsen af ens pensioner, idet de bliver modregnet i ens efterlønsbeløb.
Der er samtidig forskel på, om man er født før eller efter 1. januar 1965. Er man født før, har man mulighed for at undgå modregningen, ved at blive længere på arbejdsmarked. Er man født efter 1. januar 1965, vil ens pensioner bliver modregnet i efterlønnen, uanset hvad.
Men hvordan foregår modregningen? – Modregningen bliver udregnet ved først at tage fem procent af ens depotværdi på pensioner. Af dette beløb (også kaldet beregningsgrundlaget) tages der 80 procent. Resultatet svarer til, hvad der årligt bliver trukket fra i ens efterløn.

Eksempel:
Et medlem har pensioner (f.eks. kapitalpension, ratepension mv.) for to millioner kroner. Beregningsgrundlaget udregnes ved at tage fem procent af de to millioner kroner = 100.000 kr. Herefter udgør modregningen 80 procent af de 100.000 kroner = 80.000 kroner årligt.
Hvis dine opsparede pensioner overstiger 5,2 mio. kr. vil modregningen betyde, at du ikke kan få noget udbetalt i efterløn. Som tommelfingerregel svarer et depot på en million kroner til et årligt fradrag i efterlønnen på 40.000 kroner.

Er det noget I har taget stilling til? – Jeg er stadig i forvirret…

Det skal nævnes at dette er min egen lille resource  mht. om det kan betale sig at betale efterløn eller ej. Jeg synes at det er et meget svært område at blive klog på og jeg har slet ikke undersøgt det så godt indtil videre som jeg bør.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

9 kommentarer

  1. Har selv lige fået tilsvarende brev,nog ja, tænkte også tak for påmindelsen Jeg spurgte min far, som er advokat og har en del forstand den slags. Han rådede mig til ikke at betale det – 1) fordi det slet ikke er sikkert, at der findes efterløn når jeg nærmere mig den alder og 2) netop som du skriver fordi det bliver modregnet ens pension.
    I stedet betaler jeg ind til en privat pensionsopsparing.
    Ved ikke om det hjalp dig noget
    Og tillykke med den kommende fødselsdag forresten

  2. Ja alle bliver bedt om at tage stilling til det inden de bliver 30.

    Jeg har valgt det fra da jeg tvivler ret meget på at der er noget der hedder efterløn når vi rammer de 60.

    Og ja som Anne så betaler jeg også ind til pension i en privat pensionsordning.

    • Ja synes det er et pænt svært og stort spørgsmål at tage stilling til og så ser de helst at det bliver gjort inden man rundet 30 (under en måned)..

  3. Alice M

    Du har jo faktisk mulighed for at afvente stillingstagen.

    Man skal indbetale i 30 år, men da vi først kan gå på efterløn omkring de 65-68 år, så giver det altså nogle års betænkningstid. :) det var vi gjort.

  4. Allan

    Efterløn er ca. 18.000 kr. om måneden i 3 år, og for det betaler du ca. 500 kr. om måneden i 30 år. Dvs. du modtager 650.000 kr. for et indskud på 180.000 kr. Foruden at få dine penge igen 3 gange, er du med i seniorjobordningen, som garanterer dig et job i perioden 5 år før din efterlønsalder. Det bedste ved denne forsikring, som efterlønsordningen er, er at du får pengene igen hvis du ikke gør brug af den. Med andre ord; det er dumt at undlade at betale til efterløn.

    Argumentet om at “der findes nok ikke efterløn om 30 år” er ubrugeligt. Du er nød til at forholde dig til gældende regler når du planlægger din økonomi. Hvis du alligevel har plads i økonomien til at spare op til pension, så er efterlønsordningen en fin del af løsning med indbygget jobgaranti sent i arbejdslivet.

  5. Allan

    Sidste bemærkning: hvis man er født efter 1978 skal man påbegynde indbetaling til efterløn når man fylder 30 år. Man kan holde pause da man kun skal indbetale samlet i 30 år. Men man kan ikke starte med at holde pause.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.