| Trøje Esprit | Jeans Esprit | Skjorte Esprit | Taske Mulberry | Støvler Esprit | Halstørklæde Dea Kudibal |
Årstiden for lag-på-lag har for længe gjort sin entré og jeg er vild med det. Særlig outfittet med en dejlig varm trøje og en skjorte indenunder. Lige præcis det outfit synes jeg er så fint og jeg er selv begyndt at dyrke det en hel. Dog mangler jeg nogle gode trøjer, men en særlig skjorte er på plads og bruges meget. Jeg har nemlig overtaget den dejligste skjorte fra SAND fra min bedstemor. Den er lyserød, hvilket gør den perfekt til den nu og kommende jule måned og så er den lækker i stoffet og så passer farven jo til det meste.
Dem som har fuldt med på bloggen længe ved, at nogle af de nuancer, som jeg dyrker rigtig meget er grå, sort og hvid. Men desværre har jeg ikke nogen helt perfekt trøje i grå, som passer til skjorte-under-trøje looket. Dog ville den på collagen fra Esprit være et rigtig godt bud. Jeg har en hvid skjorte, men hvis jeg ikke havde, så ville den på collagen også være et utrolig godt bud, tænker at det kunne være et helt perfekte match til mig. Okay alt på collagen måtte gerne hænge i mit skab. Og for at pifte det lidt på, så ville jeg iføre mig nogle lækre støvler og en farverig taske. Stort set alle mine taske er sorte eller brune.. Måske at jeg burde investere i noget mere farverigt? Den på collagen fra Mulberry er i hvert fald utrolig fin!
Hele outfitten vil jeg både kunne bruge privat og på jobbet. Og så hvis jeg stadig gik på min videreuddannelse, så ville det også passe helt helt perfekt hertil!
Den grå strik ser virkelig lækker og varm ud :-)
Åhhhh den farve på tasken minder mig om forår, sol og blå himmel…