KOA Bar & Grill – en okay madoplevelse

restaurant KOA bar & grill restaurant KOA bar & grillI lørdags i sidste uge var jeg ude og spise med en veninde på Restaurant KOA Bar & Grill. Vi havde for noget tid siden købt en 8 retters middag gennem ‘Spis i Byen’. Vi gav hver især 197 kroner for retterne og med den pris kan man heller ikke forvente det helt store – dog ville jeg aldrig have givet 395 kroner, som normal prisen lyder på.

Men tilbage til restauranten. KOA er en forholdsvis ny restaurant, som ligger på Valkendorfsgade inde i byen. Selve indretningen er super hyggeligt, dog en noget dårlig akustik. Min veninde og jeg blev placeret ved vinduet, hvilket passede mig helt perfekt, da jeg godt kan lide at kigge ud på gaden (vi ser dog lige bort fra, at vi kiggede ud på en byggeplads, men det er ikke restaurantens skyld). Dog var baren placeret lige bag os og bartenderens mix af cocktail overdøvede min venindes og min samtale, op til flere gange, hvilket var utrolig ærgerligt og hammer irriterende!

Mht. selve maden. Da vi havde sat os, fik vi serveret noget brød, samt olie til at dyppe det i. Nu er jeg blevet ret skarp indenfor de forskellige olie typer og kunne da godt have ønsket mig bedre, men det var udmærket og brødet fint.

Forretten kom og bestod af 6 små ting:

  • Rimet laks på brioche & syltede løg
  • Chili cheese tops med pimenton, trøffel mayo & chili mayo
  • Panko paneret torsk, hertil remoulade & friseé salat
  • “Vitello tonnato” tyndt skåret kalvekød, hertil tunsauce, pinjekerner, kapers & mango/rød pepper sauce m.m.
  • Spicy gambas: Store kongerejer i tomatsauce med chili & hvidløg
  • Carpaccio af okse inderlår med løvstikke dressing, æble & trøffel

Efter forretten fik vi serveret hovedretten som var Rib-Eye med rosmarin, og hertil kartofler og bearnaise sauce – hvilket, uden tvivl,  var aftens bedste måltid.

Desserten til gengæld var noget af en skuffelse. Den bestod af en utrolig kedelig ‘frugt i kanel/stjerneanis sirup og vanilje is.’

Oplevelsen i sin helhed var fin. Min venindes selskab, vinen og hovedretten var det bedste, men med en shaker i ørerne det meste af tiden og en dessert som bare ikke sagde spar to, så er jeg glad for at have oplevet KOA Bar & Grill til halv pris.
Dog er jeg ikke afvisende ved at tage en drik derinde – skal nok bare have noget forinden, så jeg ikke ligger så meget mærke til shakere lyden i baggrunde.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Tina KH

    Det ser hyggeligt og godt ud.
    Godt I kan forstå at nyde livet her i påsken:-)
    God sidste påskedag ønskes!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.