.
Når jeg skal spise pizza, så har jeg mine foretrykkende steder!
Taler vi take away, så kan jeg i den grad anbefale Il gusto giusto på Nordre Frihavnsgade på Østerbro i København. De laver nogle virkelig gode pizzaer!
Skal jeg spise pizza ude, er der to steder som jeg altid har valgt til. Den ene er Neighbourhood som ligger på Istedgade og nu også på Frederiksborggade, lige overfor Torvehallerne. Den anden er Gorm – særligt den i Magstræde er jeg stor fan af. Men det har nok noget at gøre med, at jeg altid gerne har villet bo på Magstræde. Der er bare noget helt særligt over den gade.
Sidst var jeg på Magstræde, var i starten af maj. Her startede min oplevelse dog lidt anderledes end normalt. Vi kom, fik vist vores bord, alt var fint og helt som det skulle være. Men ligesom vi havde fået stillet en flaske vand på bordet, begyndte jeg at blive godt kold og klam ned af hele ryggen. Tjeneren havde nemlig (ved et uheld) kommet til at tabe to fyldte glas Aperol lige ned i nakken på mig .. 😳🤦🏼♀️
To kolde Aperol lige ned i nakken
Men det ødelagde heldigvis ikke stemningen og personalet var rigtig søde. Skal jeg være helt ærlig, så tror jeg faktisk, at de var mere berørte end hvad jeg var. Forstå mig ret, det var hverken sjovt, behageligt eller rart og meget koldt, men personalet er jo også kun mennesker ☺ Og jeg fik servietter til at tørre mig med og heldigvis havde jeg en strop top under min top. Så jeg kunne tage min top af og havde også en cardigan i tasken.
Men tilbage til pizzaerne ☺ Her valgte vi at bestillig to pizzaer, som vi delte. Det var deres Sweet Truffle, som var med Toma Piemontese ost, søde kartofler, chili-fraiche, salvie og trøffeltapenade. Den anden pizza var deres Gorm’s Hottie, som var med Tomat, mozzarella, ricotta, grøn peber,
braiseret okse rørt med chili, hvidløg og persille og toppes med agurkerelish, chilitapenade og frisk basilikum. Særligt den sidst nævne var pænt stærk! Og jeg som er glad for stært mad, der var den faktisk lige i overkanten.
Gorm er virkelig godt! Men ligesom jeg sad og spiste deres pizza, så drømte jeg lidt, at vi i stedet for havde valgt at tage på Neighbourhood. Og så må jeg tilstå, at jeg synes at det er meget forkert, at Gorms har forskellige priser på deres pizzaer, alt efter hvilken en af deres restauranter man besøger. Tager du for eksempel på deres restaurant i Fields, så er pizzaerne op til 20 kroner billigere, sammenlignet med inde i midtbyen. Det er sku(!) lidt groft, hvis I spørg mig! Det er jo samme opskrift og råvarer.





