Denne måneds ‘Movie of the Month’ er nok en film der deler vandene lidt. Filmen hedder The Big Short og handler om optakten til finanskrisen tilbage i 2007/2008. Den gang, hvor ejendomsmarkedet buldrede frem, og Wall Street festede med champagne. Selvom alt så lyst ud, var der enkelte, der ikke helt troede på, at alt kunne være så lyserødt, som det så ud til. De valgte derfor at spille mod bankerne, mod kreditforeningerne, mod markedet – mod alt det Wall Street stod for.
The Big Short er en fortælling om de personer, der prøvede at gennemskue bankernes ugennemsigtige produkter, der afslørede boligboblen og blev rystede over, hvor sammenspist de forskellige institutioner i finansverdenen var, og som egentlig var skabt for at holde øje med hinanden.
Og så skal det lige nævnes, at Ryan Gosling og Brad Pitt er med i filmen :)
Nu arbejder jeg indenfor området og synes derfor at det er en rigtig spændende og interessant film. Men hvis det er et område, som ikke siger én så meget, så kan jeg godt forstå at samme interesse ikke ses. Men ud fra mit synspunkt skal filmen have 5 stjerner :)
Antal af stjerner: 5 ud af 6.