Jeg fortryder lidt, at jeg aldrig har prøvet at tage på højskole eller på en rundrejse. Jeg kender en del, som efter gymnasiet tog tasken på ryggen og drog afsted på bagpacking eller på højskole.
Sommetider kan jeg alligevel ærgre mig over, at jeg ”kun” valgte at tage 1 sabbatår, inden jeg søgte ind på min uddannelse. Et af de tidspunkter hvor jeg er mest ærgerlig over det er, når mine veninder og venner fortæller og viser billeder fra alle deres fede oplevelser. Det er oplevelser, som aldrig bliver taget fra dem, og som de vil huske resten af deres liv.
Tag på et højskoleophold i sommeren
Så faldt jeg over tanken om, at det jo i princippet ikke er for sent for mig at tage på højskole. Jeg behøver jo ikke at tage orlov fra mit arbejde, hvis jeg vælger at gøre det i min sommerferie? Faktisk vil det være ret fedt med en sommerhøjskole i udlandet. På den måde vil jeg få både min drøm om bagpacking og højskole opfyldt i én og samme ferie – det vil jo nærmest være perfekt 😊
Jeg har været en tur forbi min gode ven Google og fandt frem til Global Contact. Hos Global Contact har de blandt andet højskoleophold i sommerferien. Her kan man komme til både Afrika, Ghana, Mellemøsten, Palæstina, Asien og Myanmar. Særligt Myanmar tiltaler mig. Det kunne være ret interessant at opleve deres kultur – og så vil det være en fed måde at møde nye mennesker på!
Har I været på højskole? Eller er det også en drøm, som I har til gode – og hvis ja, hvor ville I så gerne hen?
Kære Ida,
jeg synes bestemt, at du skal prøve højskole i udlandet og slå to fluer med et smæk:-)
Det er altid gode oplevelser, som du vil kunne huske tilbage på.
Min far sagde i sin tid, at jeg skulle rejse og opleve verden inden jeg stiftede familie.
Så efter gymnasiet tog jeg på højskole og siden rejste jeg nærmest verden rundt nogle år og arbejde i 3 forskellige lande nogle år. Der fik jeg prøvet en masse af, oplevede andre kulturer, sult, fattigdom og andres levevilkår.
Det har været meget lærerigt for mig.
Så tag muligheden og brug nogle sommerferier herpå, du vil ikke fortryde.
Hilsner og en smuk søndag til dig:-)
Det lyder som en klog far, du havde :) Og spændende, at du har arbejdet i 3 forskellige lande. Tænker også, at det må være rigtig interessant at opleve andre kulturer og samfund.