Ugens tilbageblik #5 – To uger mest med arbejde, men også med tid til familie hygge

I de sidste to uger har arbejdet fyldt rigtig meget. Jeg tænkte derfor, at det ville give mest mening at slå dem sammen, da det ellers ville virke meget kedeligt 😏

Forrige uge startede ellers stille og roligt med to fridage. Noget som jeg virkelig også havde behov og brug for. Dagene blev blandt andet brugt på at slappe af og købe julegaver. Onsdag var jeg så tilbage på arbejde og der var godt run på resten af ugen.

Min weekend startede med en tur i Magasin, hvor jeg blev lidt forelsket i denne fine strik fra Filippa K. Men 1.500 kroner.. Det er mange penge.. 😔 Heldigvis valgte Magasin i ugen efter at holde Goodie Days og satte selv samme strik ned med 30 %. Så til 1.050 kroner slog jeg til og jeg er nu den heldige ejer af en ny fin strik 😊

Søndag startede med at jeg havde min mor forbi. Jeg havde inviteret hende til at hjælpe mig med at gennemgå mine kasser med tøj på loftet. Noget som jeg helst gør to gange om året. Det tager sin tid og vi kom heldigvis også godt igennem og jeg har afleveret en masse poser til Røde Kors 😊 Efterfølgende stod søndagen på min favorit dag på året – julehygge med min fars familie. Hjemmelavet glögg, æbleskiver og hygge. Jeg kan ikke forlange mere 😍

Ugen efter startede nu også godt. Jeg havde fri om mandagen og her var jeg en tur i Zoologisk have med min mor. Sidst jeg var i Zoologisk have var tilbage i april 2006, så der er sket meget siden. Vi var der i mere end 4 timer og fik både set aber, Elefant, isbjørne, bjørnene, løver, tiger, giraffer, næsehorn mm 😊 På vej derhen, kunne jeg ikke finde mine nøgler. Og da jeg er god til at smide ting væk, frygtede jeg, at jeg skulle have fat i en Låsesmed i København på vej hjem. Heldigvis fandt jeg dem igen i bunden af tasken.

Tirsdag stod på Team dag på arbejdet, hvor det aller mest vigtige på hele dagsplanen var frokosten, som var sandwich fra Blue House. Og jeg er simpelthen så kedelig og vælger altid det samme. Deres nummer 10, ‘Kylling med hj.lavet tomat salsa‘. En rigtig god sandwich og så sparer de ikke på fyldet 😍. Torsdag nåede jeg for Klix Kommunication, hvor de havde inviteret til julehygge.

Weekenden var god. Lørdag var jeg i Tivoli med familien. Jeg synes at Tivoli er så hyggelig i julen og deres juleudsmykning er så fin med alle deres juletræer og julekugler.  Og søndag stod på frokost på Fars Dreng med en veninde. Et af de bedste frokost steder i København, hvis I spørg mig 😊

 

 

 

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Tina

    Glædelig 22.december Ida!
    Så fine billeder og godt run på. Det er en meget pæn sweater du der fik købt dig:-)
    Vi var på Bakken i år, det er første gang de holder juledage som Tivoli, det var også en god oplevelse.
    Ønsker dig en god weekend og lige snart en dejlig jul, hvor julefreden må sænke sig:-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.