




I onsdags i forrige uge, havde jeg fødselsdag. Dagen hvor jeg fyldte 33 år..😖 I dagtimerne fejrede vi min niece, som fyldte 4 år, men om aften var jeg ude og spise på Restaurant Wilhelm.
Restaurant Wilhelm var et sted, jeg var stødt på ved en tilfældighed, men jeg kunne læse mig frem til, at de næsten lige var rykket fra Jægersborg og ind til byen.
Vi kom omkring kl. 18.30 og når man træder ind i restauranten, bliver man mødt af et nordisk univers, hvor de rustikke møder naturen og man får hurtigt en følelse af, at det skal nok blive godt 😊
Vi blev hurtigt vist frem til vores bord og forberedt som jeg er, havde jeg allerede på forhånd set menuen og besluttet at det var deres 4 rettes menu, som vi skulle have 🙈😊 Inden retterne kom på bordet, fik vi serveret noget utrolig lækkert brød og olie.
Den 4 retters menu var utrolig lækker.
Vi startede med Sandart med krebs, miso, stikkelsbær og dild – en rigtig lækker og velsmagende ret. Nu er jeg jo stor fiske fan, så den gik lige ind og var en god start på resten af aften 😊
Aftens anden ret var Gravad rådyr, hvilket blev serveret med tomat, kirsebær, rugbrød og peberrod. Denne ret var jeg ret spændt på, da jeg normalt ikke er så meget til kød. Men retten smagte godt og så udgjorde peberroden en rigtig fin finish.
Restauranten med respekt for den planet vi betræder
Vores tredje ret var Æg pakket ind i kantareller, karamelsten, svampe consommé og ærter –. En rigtig spændende og lækker ret. Nu er jeg virkelig stor svampe fan! Og jeg var i samme omgang ret spændt på karamelstenen, hvilket er en ost som er friteret og revet over ægget. Og ægget var kogt til et perfekt smilende æg 👌🏻
Vores sidste og 4 ret, bestod af Vagtel med hestebønner, mandler, blanquette sauce og ribs. Det er nok første gang, at jeg har smagt vagtel og spist noget hvor ben og fødder er med 😳 Det var noget grænseoverskridende at sidde der, og gnaske i ben, hvor fødder var så markerede.. Men det smagte vældig fint 😊
Til retterne bestilte vi en flaske rødvin og en flaske hvidvin, hvilket passede rigtig fint til retterne.
Alt i alt, så var det en rigtig dejlig aften, med god og sød betjening og et sted, som jeg gerne vil besøge igen 😊
HVIDE
Weixelbaum, Stephanus, Grüner Veltliner, 2018, Kamptal 340,-
RØDE
Il Farnetto, Giandòn, Marzemino/Malbo Gentile/Lambrusco, Emilia-Romagna 340,-






Det ser virkelig lækkert ud :-)
Var var også godt :)
Stort tillykke igen med dine 33 smukke efterår :-)
Sikke et godt sted du havde valgt at blive fejret :-)
Og det ser lækkert ud alle retterne også med små fødder :-)
Tak Tina :)
Ja det var utrolig lækkert og kan kun anbefales :)