Frokost på The Modern

Frokost på The Modern

Sidste lørdag i november, havde jeg en frokost aftale med en veninde, lige inden at regeringen valgte at lukke ned for restaurant servering. En af de veninder, som altid varmer og vi kan snakker om nærmest alt. Vi er gode til at prøve nye steder og havde aftalt at mødes på The Modern, hvilket ligger på Sankt Annæ Plads og tæt på Amalienborg. En utrolig hyggelig og fin restaurant, hvor ingen af os havde været tidligere.

Selve indretningen hos The Modern er utrolig hyggelig og fin og der var allerede pyntet op til jul. Vi blev selv placeret lige ved juletræet og der var julemusik i højtalerne 🌲

Deres menukort lokkede med så mange lækre ting. Jeg fik først blikket på deres smørrebrødskort, hvilket så virkelig lækkert og indbydende ud! Men så spottede jeg deres Chevre Chaud. Og var derfra slet ikke i tvivl om, at det skulle være den☺️ En ret med hjertesalat vendt i mormordressing, med valnødder, grapefrugt, honning, rødbeder & sprød gedeost. Jeg har aldrig før prøvet sprød gedeost, men det var så lækkert og noget jeg bestemt skal dyrke noget mere!

Min veninde gik med deres The Modern Burger. En burger bestående af Oksebøf, med comtéost 12 mdr. trøffelmayonnaise,
karamelliserede løg, bacon, basilikum & pommes frites. En kæmpe krabat, men den så godt ud. Og ud fra min venindes synspunkt, så smagte den også helt fantastisk ✨. Jeg var godt nok også noget misundelig på trøflen på toppen ☺️

Vi sad der i godt 2,5 time og i hele perioden var der godt travlt og mange gæster. Men alt i alt, så var det så lækker og hyggelig en frokost. Selskabet tæller selvfølgelig højest, men maden var virkelig også lækker og betjeningen god. Jeg tænker bestemt at jeg skal forbi en anden gang og prøve deres smørrebrødskort ☺️

Vore regning blev i alt på 345 kroner, fordelt på:
Chevre Chaud 145 kroner
The Modern Burger 155 kroner
Vand 45 kroner

Frokost på The Modern

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.