Mine planer for september 2022
Så er det september og sommeren er nu rigtig forbi og efteråret i gang. Men heldigvis betyder det jo ikke, at vi ikke kan lade sommeren leve lidt længere. Og jeg går ind i september med ikke helt så mange planer som de sidste mange måneder. Noget som passer mig rigtig fint. Men lidt planlagt er der på programmet ☺️
- Jeg kan fejre 3 år jubilæum med min arbejdsplads. Ikke at det som sådan er noget som skal fejres. Men tænkt at jeg allerede har været der i tre år. Tiden er godt nok gået stærkt!
- Jeg skal have foretaget 1års gennemgang af min lejlighed – det er vildt at tænke på, at det d 13. september er et år siden, at jeg fik nøglerne til Nordhavn og jeg har endnu ikke taget stilling til en vægmaling i stuen, trods det er noget jeg har overvejet siden day one.
- I forlængelse med lejligheden, så skal jeg prøve at regne på, om jeg kan spare noget i fjernvarme. Jeg ved ikke om det er muligt, men jeg synes at det kunne være interessant at se på.
- Jeg skal ud og drikke øl med nogle veninder
-
Jeg skal mødes med nogle gamle kollegaer fra Nordea. Vi er en lille tæt skare på 10 personer som mødes fra tid til andet. Vi bliver omkring 9 og her af, har 8 af os skiftet job, inden for de seneste to år. Der er booket bord på Cocks & Cows, ikke ligefrem mit ønske sted, men her mødes vi altid og jeg glæder mig til at se dem alle ☺️
- Jeg skal til et netværksmøde. Et møde som jeg ser rigtig meget frem til. Og måske mere om det senere
- Jeg vil gerne se, om jeg kan få ryddet lidt ud i min lejlighed. Jeg synes at det bliver svære og svære at lukke mit tøj skab. Så det skal kigges igennem med forhåbningen om, at noget kan sendes videre til genbrug.
- Og så har jeg tilmed lavet en aftale med en veninde om, at vi ikke må bruge nogle penge på os selv (ud over det nødvendige) frem til 1. november. Så jeg skal spare. Hvilket jeg faktisk glæder mig til☺️
- Og så skal jeg nyde det sidste af de lyse aftner. Før vi får set os om, så er det mørkt når klokken bliver 17..