60 års fødselsag med escape room og efterfølgende middag på Store Børs i Roskilde

Et lille indlæg fra min onkels 60 års fødselsdag tilbage i starten af februar. Os gæster havde ingen info fået om dagen, så vi var spændte og min onkels havde virkelig gjort et godt stykke arbejde og havde planlagt så god en dag, simpelthen så gennemfør 😊🎉
Vi startede med at mødes klokken 15.30 ved P-pladsen ved RoS Gallery i Roskilde, hvor vi blev budt velkommen med et glas champagne. Det var ikke mange som kendte hinanden, så min onkel havde været så genial og havde tænkt teambuilding ind i programmet. Så kort efter ankomst, velkomst og champagne skål, kom der en masse taxaer og samlede os op og kørte os ud til en uvidende destination.
Destinationen viste sig at være Escape room i Roskilde, hvor vi skulle teambuilding. Jeg havde ikke prøvet Escape Room forinden, men har villet det i lang tid, så jeg har vild med overraskelsen, hvor vi blev inddelt i hold af seks. Jeg var på hold Alcatraz, en sværhedsgrad 7/10, hvor vi var låst inde i to celler og skulle kommunikere sammen gennem væggen. Det var virkelig sjovt og vi klarede det godt. Vi kom ud med en tid på 56,16 minutter, hvilket efter sigende skulle være ret godt 💪 og vi var da også det hurtigste hold der blev færdige😊
Da alle var færdige, blev vi endnu en gang hentet af taxaer som kørte os videre til endnu en ukendt destination.
Denne gang stoppede vi foran Restaurant Store Børs, som lå tæt på, hvor vi mødtes få timer inden. Og her havde min onkel booket et privat lokale til os. Et utroligt hyggeligt og flot lokale, hvor væggene var dækket med vinreoler. Der var lavet bordplan, så vi sad sammen med dem, som vi havde været i escape room sammen med, hvilket fungerede rigtig fint. Og da vi satte os, fik vi præsenteret aftens menu, deres 5 Retter fra Havet, hvilket passede mit pescetar hjerte helt perfekt 😊
Første ret var Cremet Hummersuppe. Hvilket blev serveret med en tigerreje og dækket af skum, lavet af grøn olivenolie – en ret som smagte rigtig lækkert. Den var perfekt cremet og hummer smagen var lige i øjet. Hertil fik vi serveret blød med cremet smør.
Andet ret var Carpaccio af tun med avocado creme og kapers eller Burrata med cherrytomater og pistacie. Jeg fik burrata, hvilket smagte godt og var cremet som de skal være 😊. Og de andres tun carpaccio så også rigtig lækker ud og skulle efter sigende også have smagt utrolig godt.
Til de første to retter fik vi en riesling, eller helt præcis en Domaine Paul Schneider, fra Alsace, Frankrig. En tør Riesling med en pæn fylde og med en god eftersmag af frugt som passede rigtig godt til både hummersuppen, samt carpaccio og burrata.
Og hurtigt videre til den tredje ret. En ret, hvor vi også fik præsenteret en ny hvidvin, en Chardonnay fra Phantom, Californien. Det var klart min favorit! Den smagte utrolig godt, en var kraftig og fyldig, men samtidig blød med noter af smør. Og hertil tropiske frugter og bare smagte himmelsk ⭐.
Vores tredje ret var Ravioli lavet med blæk af blæksprutte, med hellefisk hertil cremet safran sauce og pyntet med blåmuslinger og asparges. Nu er jeg ikke den store pasta spiser, men jeg elsker når der er lidt anderledes over retten som blæksprutten og så var det lækkert med asparges som jeg elsker og også safran, som desværre er en sjælden spise hos mig, men det giver jo så meget smag!
Fjerde ret, hvilket også var den bedste og flotteste, hvis I spørg mig. Jeg var vild med alt ved den! 😍 En ret som bestod af kulmule med jomfruhummer og blomkålspure. Så smuk og lækker en ret, som smagte så lækker og så var den bare så indbydende på tallerkenen.
Og så til femte og sidste ret, desserten. En chokoladefondant med vaniljeis og bær. Nu er jeg ikke den største dessert og chokolade spiser, så jeg spiste is og bær. Og min lillebror var glad for, at han kunne få en ekstra dessert 😊
Mellem retterne blev der også holdt taler. Både min mor og lillebror rejste sig, talte og påskønnede min onkel, som han bør påskønnes og det samme gjorde de andre talere. Jeg synes at taler er hyggelige og så god en måde at erklære ens kærlighed på. Desværre er jeg selv rigtig dårlig til det. Jeg giver hellere et lille klem eller en personlig hvisken, for at undgå at alle folk kigger på mig.
Så alt i alt en helt igennem gennemført fødselsdag med både Escape room, lækker mad og gode vine. Men aller vigtigst så havde min onkel en god dag og det samme havde hans gæster 😊🎉🎈
60 års fødselsag med escape room og efterfølgende middag på Store Børs i Roskilde
