En lille Malmø get away

En lille Malmø get away

En veninde og jeg trængte begge til et lille smut væk fra den kendte hverdag. Og vi blev hurtigt enige om, at en lille get away til Malmø, kunne være en rigtig god ide. Vi gik derfor på booking.com og fandt hurtigt en overnatning inklusiv morgenmad til 923,75 DKK. Hvilket vi begge synes var helt tilpas og medgørligt til en tiltrængt weekend væk fra de normale omgivelser 😊

Hotellet vi havde booket var Quality Hotel The Mill. Hvilket viste sig, helt tilfældigt, at være det samme hotel som vi boede på tilbage i 2012. Lidt skægt og det var helt tilfældigt at vi havde booket et samme. Det har dog fået en rigtig fin renovering siden og hed også Koncerthuset den gang. Og det var slet ikke til at kende! Og så bliver jeg altid så fascineret af værelsernes vægmaling. Hotelværelser er altid så pæne og hyggelige😊

Vi kunne tjekke ind fra klokken 15, men for at nyde lidt af dagen og Malmø, tog vi toget fra Københavns hovedbanegård kl. 12.07 og vi var allerede på Malmø station kl. 12.46. Det tager altså kun 39 minutter fra København til Malmø. Vi betalte med rejsekortet, hvilket kostede 94 kroner.

Da vi kom til Malmø gik vi lidt rundt i deres hovedgade og dens små sidegader. Både min veninde og jeg er glade for og nysgerrige på Malmøs små interiørbutikker. Så vi snusede godt rundt i dem alle og lod os blive inspireret 😊. Særligt butikkerne Granit og AB Småland kunne jeg rigtig godt lide. De har virkelig mange pæne ting! Og udover dem, så endte vi også med at bruge lidt tid i Lindex og Åhlens 😊
Vi brugte dog ingen penge, så efter lidt snusen gik vi mod hotellet. Her fik vi vores værelse og kort efter vi var ankommet, havde vi begge lagt os med benene oppe i sengen, knappet en øl op og var klar på en aften med ren afslapning og hygge 🌸. Vi have nemlig aftalt, at aften skulle foregå på værelset. Hvilket jeg synes er noget af det hyggeligste ved en hotel overnatning. Og aftensmaden blev også hentet med på værelset.

Det er jo egentligt virkelig ærgerligt, at vi ikke besøger
og dyrker Malmø meget mere. Det er så hyggelig en by
og så nem at komme til.

Malmø har så mange gode salat barer og til aftensmad valgte vi bestille hos Borubowlbar, en poke bar som lå godt 400 meter fra hotellet. Jeg havde valgt deres No 6. ABURI SALMON, hvilket bestod af Grillet 24-timers marineret laks på marineret ris med Namasu*, rødkål i soja, syltet fennikel, avocado, agurk, furikake, forårsløg, koriander, ristet hvidløg & Kimchi Mayo. Hvilket smagte virkelig lækkert og så var det en god portion som mættede godt 😋, og min veninde valgte deres NO. 4. BŌRU LAKS som var med Sashimi terninger af laks, avocado og løg i Bōru sesamsoja, marineret ris, Kimchi**, agurk, namasu*, syltet fennikel, forårsløg, koriander, furikake***, ristet hvidløg og sød chilimayo. Og heldigt nok, så havde vi et lille bord og to stole som vi kunne nyde det fra 😊. Og om vi så ikke kunne nyde resten af aften i sengen, mens svensk melodi grand prix blev vist på svensk tv. Perfekt baggrunds støj til vores sniksnak 😊

Og når aften foretages på værelset, så er man også hurtigere under dynen. Jeg slukkede lyset ved 22 tiden og fik derfor mere end de anbefalede 8 timers søvn, hvilket var så dejligt! Vi var derfor begge godt veludhvilet og klart til en god morgenmad – en hotel morgenmad, noget både min veninde og jeg vægter utrolig højt!

Vi skulle tjekke ud klokken 12, så vi havde heldigvis massere af tid og gik mod morgenmaden kl 8.50. Og morgenmaden var godt. Der var massere af valgmuligheder og vi manglede ingenting (kun lige laks.. men det var også det eneste). Og der blev hurtigt fyldt op, hvor der manglede.

Vi tjekkede ud og slukkede turen ud med lidt shopping. Deres butikker har heldigvis også søndags åbent, så jeg fik købt nyt lækkert sengetøj fra AB Småland. Samt en plante hos Granit 😊. Og efter fyldte depoter tog vi toget tilbage til København og sluttede en virkelig rar og tiltrængt weekend 😊🌸

Malmø er virkelig en god måde og destination til at få et lille bræk for hverdagen. Og byen har virkelig meget at byde på. Så ønsker I en lille get away, så er Malmø bestemt at undersøge. Jeg vil selv prøve at huske, at dyrke Malmø mere 🌸

Hotellet vi boede på
Quality hotel The Mill
Amiralsgatan 19
21155 Malmø
Sverige

 

En lille Malmø get away

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.