Desenio pynter med nyt til væggene
Jeg har længe godt kunne tænke mig lidt fornyelse hjemme på matriklen. Og da det er lige voldsomt nok (og dyrt), at skifte hele stuen ud med nye møbler, så er det godt, at man hurtigt og nemt kan skifte udtryk i hjemmet ved at udskifte ens gamle plakater med nogle nye. Jeg elsker virkelig at det er så nem en måde og så kan det give så stor forskel og indtryk på hjemmet 😊
Da jeg flyttede ind i Nordhavn, var jeg inde i en lidt mere rene linjer periode, med sorte rammer og lidt farver i dem. Noget som passede helt perfekt på det tidspunkt. Nu er jeg inde i en mere beige / rolig periode og har derfor skiftet mine plakater ud med noget, som passer mig bedre som det ser ud nu.
Mine nye plakater er alle fra Desenio. En webside, som har utrolig mange fine plakater! Der er plakater inden for alle kategorier, de har så mange pæne, at det er svært ved at vælge og begrænse sig.
.
Til soveværelset er deres Beige Golden Flow No2 Plakat kommet op og hænge. Jeg er vild med dets abstrakte udtryk og så synes jeg, at det lader ens tanke drømme hen ✨. Plakaten er i størrelsen 70 x 100 cm, hvilket jeg synes passer rigtig godt ind til den ellers hvide væg og så giver den et rigtig godt indtryg i hele rummet.
På mit badeværelse er der også sket en fornyelse. Her er den fine The Chrysanthemum af Arty Guava kommet op. Arty Guava, hvis rigtige navn er Lay Hoon, er uddannet ingeniør. Men under corona startede hun med at tegne på sin iPad for at hjælpe med at håndtere al den stress, angst og usikkerhed, der var omkring hende. Og interessen for hendes værker steg stødt, hvilket betød at hun i dag lever af sin kunst. Jeg synes at billedet er så hyggeligt og giver en rigtig hyggelig stemning på badeværelset.
Bag mit spisebord er der også sket en udskiftning. Jeg havde før fire rammer hængende, men for at gøre et noget mere enkelt, har jeg fjernet de 3. En beslutning som jeg er utrolig tilfreds med. Det giver et mere roligt overblik og ikke helt så fyldt og stressende. Og så gør det bare rigtigt godt med de beige farver, som plakaten Graphic Shapes and Curves No2 giver.
Ønsker I også udskiftning hjemme hos jer, så er der godt nyt. Desenio kører nemlig summer sale fra i dag, hvilket betyder at man kan spare 40% på plakater og 10% på rammer 🤩


