Gode is steder i og nær København
Jeg er ikke den største slik og søde sager spiser. Men is.. det kan jeg altid spise, særlig sorbet og soft ice 😊🍦 Jeg er vild med dem og kan spises det året rundt. Dog kan der være stor forskel på dem. Jeg har derfor samlet mine favoritter i og lidt omkring København 🍧🍦🍨
- Min favorit må nok siges at være Icequeen, som holder til på Smallegade. Her kan man få alt fra vandmelon, melon og ferrero rocher til flødebolle, kinder bueno og Lion is. De har 24 forskellige valgmuligheder og alle har massere af smag og deres sorbet, de skønneste farver. 3 kugler koster 50 kroner og de sparer ikke på størrelsen 🥰🍧– og så er deres lakrids is den bedste jeg har smagt til dato!
- Efter Icequeen, vil jeg nævne Isobar. Isobar holder Havnegade og tæt på inderhavnsbroen. Også her kan man finde gode sorbet varianter og så kan de nydes med udsigt ud over kanalerne 😊
-
Og så tilbage til Frederiksberg, hvor vi også kan finde BonBon Ice. BonBon Ice har specialiseret sig i spændende italiensk inspireret gelato, og alt er lavet på stedet og så er de nok mest kendt for deres hjemmelavede vafler, hvilket bestemt også skille sig ud. Og så har de også varianter i køleren som ‘rød grød med fløde’ og er man heldig, så kan man også vælge deres Aperol.
- På Strandvejen finder man Lydolph. Lydolph som også har ry for de største is. Jeg køber altid en lille soft ice til 30 kroner og 7 kroner for drys. Af kugler kan man få en kugle (de er store!) med soft ice til 30 kroner. Størrelsen svarer til et helt måltid 😊
- I Nordhavn ligger veganske MooMoo. Deres is er plantebaseret og gluten fri (på vær deres oreo), men de smager som almindelige fløde is. Og så er jeg vild med deres udvalg af sorbet, som går fra vandmelon, solero, jordbær og blåbær til citron og mange. Men man kan også vælge varianter som unicorn, peanutbutter, saltet karamel og mange flere. Deres soft ice er også virkelig god, hvor man kan vælge mellem vanilje, chokolade eller blandet. En soft ice koster 35 kroner, 1 kugle 39 og 2 kugler 49. Drys koster 5 kroner.
- Sidste is sted jeg vil fremhæve er Ismageriet, som har tre butikker, i Søborg, Kødbyen og på Amager. Mange kender nok ismageriet og ved at køen er lang året rundt. Men det er også forståeligt, for de kan imødekomme alles smage. Jeg tror at de hver dag har mere en 40 forskellige varianter.