.
Bloggen har været uberørt i snart 2 uger – eller jeg havde heldigvis haft nogle forud planlagte indlæg, men responsen på kommentar feltet har været stille siden tirsdag d. 15. august.
Årsagen til stilheden skyldes, at jeg ligger på Rigshospitalet, idet jeg har været involveret i et trafikuheld. Tirsdag d. 15. august skulle jeg hente min niece efter arbejde, sammen med min lillebror. Men på vejen blev jeg påkørt af en anden cyklist. Dette har medført 4 brækkede ribben, en brækket skulder, 13 sting i hovedet, 5 ting ved øjet, en hjernerystelse, samt et brud på min 12 ryghvirvel. Jeg blev torsdag d. 17. august opereret i ryggen, hvor jeg har fået indsat 6 skruer og 2 plader, der skal stabilisere det hele.
Hele episoden har jeg kun fra Politiet, da jeg ikke selv husker noget, men skete på følgende måde:
Jeg blev overhalet af en håndværker cyklist og idet han overhaler mig, tager hans håndværkerbælte fat i mit styr og sætter mig ud af kurs. Jeg bliver kastet ud i en sættevogn på kørebanen og den slynger herefter mig tilbage og jeg rammer asfalten med hele min højreside – hvilket også er den side, hvor brud i både ribben, skulder og sting ved øjet er dannet.
Lægerne siger at jeg har været utrolig heldig, at jeg ikke er kommet mere til, da chancen for at jeg kunne have været død eller var blevet lam var langt større.. – hvilket jeg synes er utrolig skræmmende at tænke på.
Dette er grunden til min stilhed på bloggen, som nok vil fortsætte lidt endnu. Det skal dog siges at det går bedre og jeg vil nok skrive lidt mere om hele episoden, når jeg kommer mere til hægterne igen. Til at starte med kan I få en lille forsmag på, hvordan mine forældre mødte mig første gang efter ulykken på Traumecentret, hvor jeg er i gang med at blive syet i hovedet.
Læs også: Ulykke part II – One month ago


Shit hvor skræmmende. Jeg er målløs. Gudskelov du er overlevet og du er i gode hænder på hospitalet. God bedring og Krydser mange gange for at du ikke får varige men.
Tak Charlotte :) Desværre er det varig mén :(
Nogle gange bliver hånden holdt over en og man kan blot være taknemlig- rigtig god bedring
Ja det må man sige! Og tak :)
Så er det man skriver husk cykelhjælmen næste gang :) God bedring
Cykelhjelmen havde desværre ikke været til megen gavn i denne omgang..
Ha ha skulle self stå cykelhjelmen
Årh søde Ida! Det var bestemt ikke det jeg havde håbet at læse om, efter jeg ikke har været så god til at komme omkring div. Blogs – herunder din.
Hvor er det synd for dig! Men hvor er det heldigt at det ikke gik endnu værre. Mine tanker er med dig. Rigtig god bedring!
Simone
Microcut.dk
Nej det er nok ikke ligefrem det mest opkvikkende indlæg, at komme ind på :)
Tak for tanker Simone, de varmer :)
Nej nej nej Ida altså! Hvor er jeg glad for at høre at det ikke er fået værre! Rigtig god bedring og heling!
Tak søde Alexia ❤️
Åhr nej, det er jeg ked af at høre. Godt, du er i gode hænder. God bedring og gode tanker til dig.
/Katrine
Tak Katrine, det varmer :)
rigtig god bedring til dig:)
Mange tak Sonja :)
Shit mand Ida!! Sikke en forskrækkelse. Rigtig god bedring til dig <3
Tak Libbie, hvor er du sød ❤️
Hvor er det synd for dig og en skrækkelig ulykke.
Det er aldrig godt at få skade på hoved, nakke, og ryg.
Jeg håber ikke du får for mange mén.
Øv altså kæreste Ida, jeg føler med dig og ønsker dig god bedring.
Har du ulykkesforsikring eller andre forsikringer, så husk at melde ulykken, for får du varige mén, så…
Knus herfra.
Tak for din søde Besked Tina.
Jeg får desværre mén, da skruer i min ryg har låst tre ryghvirvler sammen.. :(
Ja alle forsikringer er kontaktet, men det er et større puslespil.. :(
Hvor er det bare forfærdenligt søde Ida – god bedring til dig! :)
Og ja, som de andre også skriver det – husk den cykelhjelm, den kan betyde hele forskellen i et splitsekund
God bedring <3 :)
Tak Julie. Cykelhjelm er vigtigt ja. Dog ville den ikke have hjulpet det store i denne situation..
Hold da helt op jeg er målløs og stille.. hvor er det forfærdeligt at du er kommet så slemt tilskade og så på grund af et håndværker bælte søde! Håber du snart kommer til energi igen, indtil videre vil jeg ønske dig god Bedring og sende er kram i din retning ❤️.
Tak Kathrine, hvor er du bare sød ❤️
Tak for god bedring og kram – det både varmer og styrker :)
Ej hvor forfærdeligt Ida!! Håber snart at du får det bedre og at du trods alt har det godt ;) Et stort kram herfra!
Tak ❤️ ja det var noget af en omgang, jeg har været udefor.. :(
Åh nej for pokker, det er jo vildt slemt! Hvor er jeg glad for at hører at du er ok, alt taget i betrængtning <3
Forsat god bedring :-)
Tak Camilla Cecilie – det varmer ❤️
Hvor er du bare uheldig Ida, føler med dig og håber du får det bedre meget snart.
Kh Susanne
Tak for dine ord Susanne.