Ulykke part II – One month ago

I dag er det præcis en måned siden, at min verden tog en uventet drejning. Det er i dag en måned siden, at jeg blev kørt ned på vej hjem fra arbejdet. – Utroligt og skræmmende så hurtigt ens liv kan ændre sig og så er man slet ikke skyldig i det.
Jeg har fået varig mén i ryggen, da jeg har fået skruet 4 ryghvirvler sammen..
Den dag i dag, er jeg stadig sygemeldt fra arbejde og bor fortsat hos mine forældre, idet jeg endnu ikke er mobil nok til at kunne klare mig selv. At være sygemeldt og væk fra mit arbejde og mine kollegaer er noget som virkelig tynger mig. Jeg holder så utrolig meget af mit job og mine kollegaer og mit arbejde giver mig meget energi. Så at være væk derfra og ikke kunne bidrage og yde noget som gavner andre, synes jeg er utrolig trist.

Fra selve ulykken husker jeg ingenting – eller nogle gange kommer der nogle små glip fra oplevelsen. Jeg har blandt andet et glimt, lige efter ulykken, hvor en person fortæller mig, at han bliver hos mig, indtil ambulancen er kommet (det var faktisk ham der var skyld i hele skaden og en person som jeg virkelig ikke er fan af (tilstår at der er tiden, hvor jeg hader ham helt ind til knoglerne!)! Håber at han tænker på, hvad han har udsat mig for og hvor meget jeg har været, er og skal igennem). Husker at jeg blev syet i hovedet på traumecentret, og siger til lægen som er igang med at sy, at det er skægt, at jeg intet han mærke.

Jeg blev indlagt på Rigshospitals Ortopædkirurgisk afdeling, som ligger øverste på 16. sal (lige under Helikopter landingspladsen) og jeg havde en utrolig flot udsigt over hele København.
På stuen lå jeg alene de første dage, men fredag aften fik jeg en roomie, hvilket jeg ikke var helt tilfreds med i starten. Men det endte med at blive noget så hyggeligt. Min roomie var en dame på 58 år og vi kom (hvis jeg selv skal sige det) rigtig tæt på hinanden. Vi nåede både at tale privat sammen, græde overfor hinanden, spille kort, hygge og kunne også ligge i hver vores seng og give hinanden plads.

I de første dage måtte jeg kun hæve hovedet 30 grader fra sengen og jeg lå med halskrave, da lægerne var mange for, at jeg havde brækket nogle nakkehvirvler. Dette var heldigvis ikke tilfældet. Dog lå jeg med kateter de første 5 dage, da jeg i starten ikke måtte bevæge kroppen, så det var en hård fornøjelse at komme op på benene igen.
To dage efter selve ulykken, om torsdagen, d. 17. august, blev jeg opereret og det kostede 19 timers madfaste og 13 timers vandfaste. Så da en sygeplejerske spurgte om jeg var interesseret i en Filur is efter operationen, skulle der ikke mange sekunder til at sige JA TAK!
Dagen efter selve operationen fik jeg besøg af en af afdelingens fysioterapeuter, idet lægerne var bange for, at jeg også havde fået punkteret lunge. Dette var heldigvis heller ikke tilfældet, men test skulle der til.

Først om lørdagen, 4 dage efter ulykken kom jeg i bad. Jeg tog mine første 5 skridt ud af sengen og det var så hårdt og udmattende og jeg husker at jeg svedte så meget, som havde jeg løbet et maraton. I selve badet, blev der brugt en hel Balsam og mere end en time på, at få alt det størknede blod ud af mit hår. Vandet skulle siges at have været helt postkasserødt. En af sygeplejerskerne sagde faktisk, at havde jeg ventet nogle dage med at få blodet ud af håret, så var det blevet så tørt at jeg skulle have det klippet af.
Der gik 9 dage, før jeg kom udenfor første gang. Rigshospitalet har den hyggeligste gårdhave og det var en hel befrielse, at komme udenfor og mærke den friske luft i ansigtet. Jeg blev stående helt forstenet og bare nød det i flere lange sekunder.

Efter 2 uger, i mit livs sværeste situation(!), en tid med en masse kampe, sved, tårer, frustrationer, tanker, ønsker, en masse (mindre inspirerende) hospitals mad (har aldrig spist så meget suppe i mit liv, på så kort tid), blev jeg tirsdag d. 29. august udskrevet og flyttede hjem til mine forældre.
I de to uger jeg lå på Ortopædkirurgisk afdeling, var jeg på smertestillende hele vejen igennem, samt at jeg sov meget. Der er derfor meget af tiden som (heldigvis) står mig meget uklart. Men noget af det som jeg kan huske, er alle de dejlige besøg af skønne mennesker. Er så rørt over så mange personer, som tænker på mig og har givet sig tid til at besøge mig og sende mig blomster. Blomster, som var det første jeg fik øje på om morgen, når jeg vågnede og det sidste jeg så om aften, inden jeg faldt i søvn.
Jeg må tilstå at jeg føler mig så privilegeret over, at have så mange dejlige mennesker i mit liv og der er godt nok blevet grædt mange kærlige og rørte tårer – jeg føler mig simpelthen så heldig!

Som skrevet i starten af indlægget, er jeg stadig, den dag i dag, bosat hos mine forældre, hvor min mor fortsat hjælper mig med hverdagens vigtigste gøremål – dog går det bedre end i starten. Dog er jeg desværre gået glip af nogle ting, som jeg havde glædet mig utrolig meget til og som ikke kommet hvertår, nemlig en tæt venindes Bryllup, en stor fest med hele arbejdet hvor vi er mere end 5.000 personer, sommerfest med jobbet, samt andre mindre aftaler. 
I starten af min udskrivelse, brugte jeg utrolig meget energi på en masse ting. Dette var ting som, at få fat og styr på mine forsikringer – sådan en ting er godt nok sværere og langt mere indviklet end jeg havde forestillet mig(!), men hold da op, jeg er glad for at jeg har dem! Og vigtigheden kommer virkelig til udtryg i denne situation.
Politiet skulle jeg også i kontakt med, da jeg gerne vil have indsigt i min skadesjournal og så var det at holde styr på alt min medicin, et puslespil i sig selv.

Okay indlægget blev noget længere end først tiltænkt og nok det længste i hele bloggens leve tid. Så holdte I ved helt til slut, er I seje :)
Jeg har prøvet at holde billederne på et minimum, da det ikke er alle som synes at de er lige lækre.
Har I spørgsmål eller lignende, som kom endelig med dem. Jeg ser det som en rigtig vigtig ting, at fortælle om hele oplevelsen, men jeg vil helst kun gøre det til personer, som gerne vil høre om den.

 

 

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

20 kommentarer

  1. Bettina

    Hej

    Jeg vil bare sige at jeg synes du er super sej! Håber at dine fremskridt i forhold til at kunne klare dig selv bare bliver bedre og bedre!

    Jeg lå selv sidste år med en stor blodprop – så jeg kender lidt til det der med at være på hospitaler i længere tid, og at føle sig hjælpeløs. Det er virkelig ikke en sjov oplevelse, men det er godt at høre at du har nogle fantastiske mennesker omkring dig – det er så vigtigt i sådan en situation!

    Fortsat god bedring!

  2. Tina KH

    Åh din stakkel, jeg har tænkt meget på dig og ved hvad du skal igennem og hvad denne ulykke kan komme til at betyde for dig.
    Jeg kunne godt genkende billederne fra Riget, min datter var også indlagt der, da hun fik nye proteser efter kræftbehandlingen havde ødelagt hendes knogler.
    Jeg var ude for et voldeligt overfald for 7 år siden og er blevet mere en 2/3 invalid, så ved hvad et øjeblik kan få af konsekvenser resten af ens liv.
    Jeg håber stadig du kommer dig mere og kan klare lidt mere i livet af både arbejde og fritid.
    Jeg håber du kan få noget forsikring.
    Genoptræning og vedligeholdelse af krop og sind er dyrt selv at skulle betale, for ikke at tale om medicin.
    Jeg er glad for at høre at dine forældre kan hjælpe dig igennem og du kan have en tryg base der indtil en løsning eller til du kan klare dig bedre selv.
    Jeg håber alt det bedste for dig søde og du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål vedr. ulykke og hvordan du gør videre frem i livet, måske med hjælp, støtte, økonomi osv.

    Blog knus til dig kære Ida og god bedring!

  3. Charlotte

    Puha hvor er det bare en forfærdelig omgang, du har været igennem. Håber virkelig alt det bedste for dig i fremtiden.

  4. Hvor er det bare helt vanvittigt Ida. Har tænkt en del på dig, siden du skrev om ulykken første gang.

    Jeg håber at du får det bedre i en fart, det er så ufortjent at sådan noget smal ramme dig :(

    Stort kram, og rigtig god bedring!

  5. Tine Lildballe

    Kære Ida.
    Puha. Sikke en omgang. Hvor er det godt at du har dine forældre og et godt netværk og at det går fremad.
    Jeg har selv ligget 2 uger på ortopædkirurgisk på riget, for ca halvandet år siden, efter at være blevet kørt ned som fodgænger. Jeg har følt samme vrede mod hende der var skyld i det (og været i retten hvor hun blev dømt for det hun havde gjort). Det er SÅ hårdt at komme oven på efter en aå alvorlig ulykke og der er mange aspekter i det. Og det bringer mig godt nok lige lidt tilbage til min egen, at læse om din. Jeg var indlagt i en måned og sygemeldt i et år. Mit bækken brækkede 5 steder, fik ødelagt mit ene knæ og havde gips på begge arme. For mig har det været en kæmpe hjælp med en psykolog. Jeg går der faktisk stadig. Det der med at acceptere varige mén og et helt anderledes liv, har været rigtig svært for mig. Mine forsikringsager er stadig ikke afsluttede, der skal man godt nok væbne sig med tålmodighed :( har du brug for en at snakke med som selv har været der, så må du gerne skrive til mig. Også hvis du bare gar behov for at læsse af til en, der måske i højere grad end andre, kan forstå de svære følelser.
    Kæmpe kram og rigtig rigtig god bedring ❤️

    • Puha Tine det lyder også som noget af en omgang du har været udefor.
      Det kunne godt være, at jeg gerne vil tage kontakt til dig – tak fordi at jeg må. Tænker at jeg skal snakke med en om det hele.

      • Tine

        Du er meget velkommen :) jeg har stadig kontakt til en af dem jeg delte stue med, mens jeg var indlagt og det har været rigtig rart at have hende at snakke/skrive med om det hele. Om alle frustrationerne. Hun forstår bare på en anden måde end alle andre.

  6. Av av av, søde Ida – sikke en omgang :-o
    Hvor ér det godt du klarede den og er ok på fødderne igen; det er så skønt med et netværk der bakker op og hjælper, det er så vigtigt (: <3

    – A

  7. Puha, hård læsnig – sikke en omgang du har været ude for :-(

    Håber snart du kommer helt ovenpå igen! Rigtig god bedring og mange tanker herfra <3 <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.