Lidt flere strikkede baby tæpper og så med matchende hæklede drager ☺️

ENDELIG!!! Endelig kan jeg langt om længe få lov til at løfte sløret for et strikke/hækle projekt, som jeg har haft gang i. Jeg har glædet mig så meget til at vise det frem og det har virkelig været svært, ikke at måtte vise bare en lille smule i hele processen. Men da det var en gave og modtageren intet måtte vide, har jeg måtte holde helt tæt med projektet 😊 Men nu er gaven givet videre og jeg kan endelig vise mine kreationer. Noget som jeg selv er ret stolt af og har glædet mig meget til at aflevere 😊❤️

.

Jeg har nemlig været (super) kreativ endnu en gang. Faktisk har jeg været dobbelt op på kreativ ☺️ Jeg har nemlig strikket to tæpper og hæklet to matchende drager. Begge til en af mine tætte veninder som venter tvillinger til april, en dreng og en pige.

Vi holdte babyshower for hende i midten af februar måned. En rigtig hyggelig for/eftermiddag, med lege, lyseblåt og lyserødt slik og hygge. Min veninde anede intet og blev derfor godt overrasket, men var så glad og havde en dejlig dag☺️

.

Garnet som jeg har brugt til både tæpper og drager, er Paris og er fra Drops og købt hos Rito. Da min veninde venter sig en dreng og en pige valgte jeg farverne Støvet Rosa og Lys Isblå til til tæpperne. Dragerne er hæklet i Lysgrå, hvor vinger, mave, horn og manke er i samt samme Støvet Rosa og Lys Isblå som tæpperne.

Tæpperne er de samme, som jeg tidligere har vist her. Og til hvert tæppe er der brugt godt 9,5 garnnøgle og tæppernes færdige mål er godt 66 x 100 cm. Og dragerne måler 24 cm i længden med ben og 18 cm, når de sidder ned.

Mht. køb af garn, kan jeg virkelig anbefale Rito! Jeg synes i hvert fald selv, at det er en af de bedste hobbybutikker der findes. Og den som jeg altid kigger på først. De har en rigtig godt og stort udvalg af garn og deres priser er utrolig gode. Men det som jeg elsker aller mest er, at de har garn delt ind efter strikkepinde størrelse og garn type. Det er SÅ genialt og en KÆMPE hjælp, når man søger efter garn og noget som jeg ikke har set på andre steder 👌🏻😍

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

6 kommentarer

  1. Tina

    Hvor er det er smukt stykke håndarbejde du har lavet Ida, du er jo skide go :-)
    Godt farvevalg og så flot, vildt godt lavet og matched og håber din veninde og hendes kommende tvillinger får stor glæde af dit store håndarbejde :-)
    Rito bruger jeg også til mine indkøb på den kreative front.
    Du ønskes en god weekend :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.