.




Hvis I ligesom jeg, elsker fisk og har en tur til Malmö i sigte, så kan jeg klart anbefale at besøge restaurant Johan P.
Johan P er en fiskerestaurant, der ligger på en sidegade til Lilla Torg og centralt placeret i Malmö. Udefra ser restauranten rigtig fin ud, og det samme syn møder man, når man træder ind af døren. Indretningen er fin og der er duge på bordene.
Vi besøgte Johan P på en søndag, hvor de havde en tre retters menu for 395 svenske kroner. En menu, som bestod af Toast skagen til forret, hvilket var en form for rejesalat på ristet brød, med grønt og fiskerogn på toppen. Til hovedret fik vi grillet torsk, på en bund af kartofler og champignon, samt dijonhollandaise. Og til dessert kunne vi vælge mellem trøffeltærte og citrontærte med passionsfrugt sorbet, hvor vi valgte en af hver.
Af vin valgte vi en Côtes du Rhône Blanc fra Frankrig, som passede perfekt til alle retterne. Inden forrettten blev serveret, vi fik også noget brød på bordet og knækbrødet var simpelthen så lækkert!
Alle retterne var fulde af smag og timingen mellem retterne var helt perfekt. Det skal dog lige nævnes at vi selv valgte at udskyde desserten med hele 45 minutter, da hovedretten mættede godt og grundigt.
Vi var der i godt 3,5 time. Og kom alt i alt af med 1.315 svenske kroner, hvilket svare til omkring 950 danske kroner. En rigtig fin pris for lækker mad, god betjening og i hyggelige omgivelser.
Udover deres søndags ‘Tre retters’, har de også en 4 retters menu til 750 svenske kroner og a la carte. Så det er nemt at finde noget man har lyst til – det er sværere at begrænse sig ☺
Læs også: Restaurant Silo i Nordhavn
Det ser virkelig lækkert ud! :)
Det var det også! :)