Restaurant Comptoir Du Marché i den gamle by i Nice

Et andet sted vi spiste, udover Restaurant Chez Acchiardo i Nice, var Restaurant Le Comptoir Du Marché. En restaurant vi stødte på ved en tilfældighed, men den så så hyggelig og lækker ud. Og selvom om vi kom kl. 19.30 og fik af vide, at der først var bord kl. 20.10, ventede vi gerne.

Vi besøgte Le Comptoir Du Marché på vores tredje sidste aften. Noget af det, som gjorde deres restaurant virkelig fint og skildte sig ud fra andre var, at de blandt andet ikke havde noget menukort. Tjeneren kommer derimod ned med en tavle, hvor dagens retter var noteret og præsenterer dem – så fint! 😊
Den dag vi var der, var det blandt andet kammuslinger, jomfruhummerhaler, laks, tun og pigvar, der stod på dagens menu. Det hele lyd virkelig lækkert og jeg kunne bestille det hele. Men vi besluttede os for at prøve deres tunbøf og pigvar.

Mens vi ventede på vores mad, kom en tjener og serverede en pose med brød, samt små skåle med olie, oliven og tomat salat, noget som ikke blev tilskrevet regningen. Hvilket var utrolig lækkert, da sulten var begyndt at trænge sig godt på. Men mættede ikke nok til, at jeg ikke kunne nyde lidt tun og pigvar, hvilket var heldigt, for de to retter var utrolig lækre og velsmagende og deres tilbehør passede helt perfekt til retterne! 😍 Og så er jeg stadig så positiv over, at vinen er så fin i pris. Vi valgte 0,5 liter til 16 euro.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.