Når det kommer til madlavning, så er jeg fan af mad der er nemt og hurtigt lave. Kan jeg være så kort tid i køkkenet som muligt, så er jeg glad.
Oftest bliver min aftensmad tilberedt på en pande eller i ovnen, hvilket er dejlig nemt. Her er fisk (som er en af mine foretrukne ingredienser), nemt at tilberede på denne måde. Men en anden ret, som jeg faktisk laver i tide (eller nok mere utide), er Spaghetti med kødsovs (eller spaghetti bolognese som det jo så fint hedder..!), hvilket faktisk er en ret vi ofte fik da jeg var lille. Dog altid med skruer, da min mor ikke var glad for almindelig spaghetti. Men ligegyldigt hvilken form for spaghetti/skruer mv. man anvender, så smager det jo altid godt og det er så dejlig nemt at lave 😊
Når jeg laver det er det altid meget simpelt og med få ingredienser, men jeg sørger dog for at kødsovsen kan stå og simre lidt i nogle timer.
Ingredienser til 2 personer:
400 gram hakket okse/kyllingekød
1-2 dåsetomater – alt efter hvor flydende man ønsker det
Løg (gerne en masse af dem)
Rosmarin
Pasta
Parmesanost
Jeg plejer at brune kødet og løg samtidig, når kødet er brunet tilfører jeg rosmarin og herefter dåsetomater og lader det herefter stå og simre. Selve pasta mængden svinger meget, ud fra den mængde der ønskes, men det er altid bedre at koge for lidt for meget og så skal der selvfølgelig parmesanost på toppen 😊
Læs også: Sprød, nem og lækker løgtærte

Lækkert! :)
Jaaa :D