Hvad Corona har lært og kunne have lært med

Corona er over os og har været det i mere end 1 måned nu. Heldigvis er jeg tilbage på jobbet, hvilket jeg er utrolig glad for 😊 Men jeg tænker at det ville være interessant at se tilbage på, hvad corona har lært og ikke lært mig.

Hvad Corona har lært mig:

  • Mine kollegaer betyder mere for mig, end jeg havde troet – Det at arbejde hjemme er virkelig ensomt.
  • At arbejde hjemme er virkelig hårdt. Jeg har i den grad savnet kaffen på kontoret (jep den er god)! Her udover, har jeg virkelig også savnet kantinen, printeren og mine to skærme
  • Igen arbejde… Jeg har savnet mine morgenrutiner og mine morgen tøjkriser
  • At man faktisk godt kan blive træt at hytteost. Det havde jeg faktisk ikke troet. Men efter at have spist det hver dag siden 12. marts, så begynder jeg at savne lidt variation.
  • Hyggetøj 24/7 er ikke et must
  • Net shopping er godt, men det er virkelig også dyrt!!

Hvad corona kunne have lært mig:

  • Mere tid i køkkenet, men det er hermed bekræftet, at det med at stå i et køkken bare ikke er mig.
  • At kunne slappe mere af. Men med hjemmearbejde, har det hele flydet mere sammen og jeg har derfor siddet mere foran skærmen end hvad godt er.
  • At være mere aktiv indenfor hjemme træning, hjemmeprojekter og håndarbejde. Men andre ting har fanget min interesse. Det kunne ellers have været lækkert, hvis jeg kunne komme ud af corona med en mere fit bagdel – 😂🙈
  • At udforske mit nærområde. Der har været masser tid til at gå ture rundt om i nabolaget. Men har jeg kun holdt mig til de steder og områder jeg kender.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Hvor dejligt, du har værdsat dit arbejde endnu mere – det er da ikke dumt, at lære at savne netop det, fordi de fleste mennesker jo så ofte ønsker sig fri, i løbet af en uge med gang i den :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.