Undgå kø og hent pakker hos Pelican Self Storage

/// Indlæg lavet i samarbejde med Pelican Self Storage ///

Hvis I ikke allerede er blevet briefet omkring min altan på min instagram, så begynder den så småt at tage form🥳. Nu flyttede jeg jo fra en lejlighed uden altan i slutningen af sidste år, til en med altan. Altså var noget af det, som jeg skulle ud og købe, møbler til altanen. Jeg har haft googlet en del, med hensyn til, hvilke møbler jeg skulle have og hvordan altanen skulle indrettet. Men det er nu svært, synes jeg. Den skal være hyggelig, men samtidig også praktisk, både med en lille hygge krog og spiseplads. Jeg har nu købt møblerne og jeg er egentlig okay tilfreds med valget, trods jeg stadig mangler det hyggelige element. Men det skal nok komme, Rom blev jo heller ikke bygget på en dag😊 🌸

Altanmøblerne købte jeg i marts måned, men jeg manglede hynder, idet at jeg ikke kunne bestille det hele på en gang. I starten af april måned, fik jeg så endelig bestilt mine altanhynder.
Både hynder og møbler er alle fra IKEA, hvis butikker har haft lukket grundet corona. Men heldigvis havde deres webshop åbent og den har jeg vist også gjort godt brug af 🙈. IKEA har gjort det muligt at kunne afhente ens bestilling hos blandt andet Pelican Self Storage, det store opbevaringsrum i København. Jeg valgte at afhente mine varer i deres afdeling på Hulgårdsvej, idet at den ligger nærmest mig. Og det fungerede virkelig godt og var en super nem og smart løsning! Man får nogle mulige dage, man kan vælge imellem, samt passende tidspunkter.

Jeg havde valgt at afhente mine varer i mandags, hvilket også var samme dag, som IKEA valgte at åbne deres butikker igen. Må tilstå at jeg tænkte lidt ‘Hmm… så kunne jeg jo bare tage i IKEA’, men efter at have set den kæmpe kø, som IKEA lokkede til sig, så er jeg glad for, at jeg havde bestilt det på forhånd og til afhentning hos Pelican. Jeg havde valgt afhentningstidspunkt kl. 16-17 og da jeg kom, var alt pakket og klart til at tage med, med det samme. Tror ikke at det tog mere end 15 minutter – det kunne man ikke gave gjort i IKEA 😉 Og så var personalet søde, rare og hjælpsomme.
Så nu er min altan snart ved at være mere sommerklar. Nu mangler vi blot de varmere grader 😊

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.