Opskrift: tærte med Broccoli og porre samt løg og champignon
I starten af marts måned, havde jeg inviteret mine onkler forbi Frederiksberg reden. Det var første gang de besøgte mig i den nye lejlighed, så jeg var lidt spændt på at høre, hvad de syntes om reden. Heldigvis var de vilde med den og syntes, at jeg var kommet godt på plads :)
Det var en onsdag efter arbejde at de kom, så i den anledning havde jeg inviteret til aftensmad. Først havde jeg tænkt, at jeg ville bestille noget udefra. Men weekenden op til deres besøg, inviterede en veninde mig til frokost, hvor menuen stor på tærte. En ret som jeg havde helt glemt. Men det endnu ud i, at min take away ide, hurtigt blev skiftet ud, til hjemmelavet tærte :) Jeg endte sågar med to varianter. En tærte med Broccoli og porre samt en tærte med løg og champignon.
Mine onkler var utrolig begejstret for begge tærter og sagde, at de var et kæmpe hit :D Særligt løg tærten, da den havde en dejlig svampet konsistens :)


Ingredienser:
Mørdej (til en tærte):
180 g mel
100 g koldt smør
3 spsk. vand
Broccoli og porre tærte:
500 gram broccoli
3 hele porrer
Frisk rosmarin
4 æg
4 dl mælk
Peber
Muskatnød
Ca. 100 g. ost
Løg og champignon:
– 4 store løg
– 250 g champignon
– Frisk rosmarin
– 4 æg
– 4 dl mælk
– Peber
– Muskatnød
– Ca. 100 g. ost
Fremgangsmåde:
Mørdej:
Skær smørret i tern og fordel det i melet. Tilsæt herefter vand og ælt dejen sammen. Pak den i film og læg den i køleskabet mindst en time.
Når timen er gået rulles dejen ud og ligges i den smurt tærteform. Prik i dejen med en gaffel
Broccoli og porre tærte:
Hak broccoli og porre fint og blancher dem. Fordel dem herefter i den smurte tærteform. Pisk æg, mælk, muskatnød og peber sammen og hæld massen over. Kom herefter ost på og pynt med rosmarin.
Løg og champignon:
Skær løg i ringe og champignon i skriver. Kom dem på en pande, godt med varme og brun dem i smør – jo mere farve de har fået, jo mere smag og svampet konsistens. Fordel dem herefter i den smurte tærteform. Pisk æg, mælk, muskatnød og peber sammen og hæld massen over. Kom herefter ost på.
Bag tærterne i omkring 30 minutter ved 180 grader i en varmluftovn. Og vupti, mere skal der ikke til :)
Læs også: Sprød, nem og lækker løgtærte og Mors porretærte




Det ser super lækkert ud :)
De smagte også virkelig godt :)