Mine planer for februar 2022
Så er årets første måned allerede gået.. Ærlig talt, så har jeg virkelig svært ved at forstå at tiden går så stærkt som den gør. Men det skal jeg vist bare vene mig til
Men kalenderen siger nu februar 2022.
Min februar og dens planer er heldigvis ikke så store, hvilket jeg pt. synes lyder ret rart. Så er der både plads til afslapning og til nogle af de spontane aftaler ![]()
Dog er nogle planer og aftaler allerede på plads
Planer som følgende:
- Aller vigtigst, jeg glæder mig til at smide båndbind! Det føltes som en ren befrielse, at træde ind hos Lagkagehuset i morges uden at have ansigtet dækket halvt til

- Februar betyder fastelavnsboller. Og på kontoret har vi en fastelavnsbolle challenge, hvor diverse fastelavnsboller testes. Så jeg er spændt på niveauet i år!
- Min mindste niece og mit aller mindste yndlings menneske fylder hele 3 år
Hun gør mig glad til langt op over begge ører og jeg glæder mig til at fejre hende

- Og sammen med hende og hendes storesøster, skal jeg i brigrafen og se Syng 2

- En af mine bedste veninder og jeg har booket billetter til dining week. Vi skal besøge Skagen Fiskerestaurant, hvis menu lokker med cremet jomfruhummerbisque, bagt torsk og creme brûlée. Det glæder jeg mig rigtig meget til

- Jeg skal have pakket min lyskæde på altanen ned
- Jeg skal søge mere om coaching – lige nu føres det mere nødvendigt end aldrig før.
- Jeg har lidt gåturer og diverse veninde aftaler i kalenderen. Ud i byen og nyde, at vi nu har lysere tider i sigte

- Jeg vil prøve at finde mig mere tilpas i Nordhavn. Særligt min stue, her mangler jeg fortsat noget hygge.
- Jeg har været igang med endnu en Ingen Dikkedarer projekt. Den skal (7-9-13) gøres færdigt i februar og så skal jeg prøve at finde mig et nyt strikke projekt at kaste mig over

- Jeg håber at jeg kan få tid til noget oprydning. Jeg mangler stadig at komme helt på plads her i Nordhavn. Men jeg har tilladt mig selv at se det som en lang process.
- Jeg priser mig stadig lykkelig, over de få og sjældne stunder, jeg har må tilbringe på kontoret. Og nyde samværet med mine kollegaer og ikke at glemme vores fantastiske kantine!
Og så de planer, som desværre er blevet aflyst og udskudt:
- Det første og noget som gør lidt ondt. Mine forældre og jeg, har gennem de sidste mange år haft en tradition om at deltaget i dining week sammen. Vi har alle år besøgt Krogs fiske restaurant. Men desværre bliver traditionen ødelagt i år. Vi var ikke hurtigt nok ude og alt er udsolgt

- Min moster og onkel fylder år. Min onkel fylder faktisk år samme dag som min niece. Men på grund af corona, så har han valgt at udskyde det. Hvilket også giver god mening. Jeg må derfor nøjes med at synge for ham, på afstand

Hej Ida
Det lyder som nogle gode planer med bl.a. fødselsdagsfejring, biograftur og dining week :-) Jeg skal helst sikkert også igennem nogle fastelavnsboller, inden det er slut for dén sæson :-)
God februar til dig! :-)
Kh. Louise
Ja alt med mine yndlings mindste mennesker er godt :)
Tak i lige måde Louise.